Beskrivelse
Flot etplansvilla med en god have i Ørting
Med fem værelser får I masser af kvadratmeter i denne etplansvilla, der præsenterer sig meget velholdt. Planløsningen råder over en separat afdeling til forældrene samt indbydende opholdsmiljøer med kipførte lofter. Ude venter flere solrige terrasser og en carport med et integreret skur. Alt sammen i Ørting.I bosætter jer i et roligt og stille område med dejlige, hjælpsomme naboer. Den hyggelige landsby rummer Ørting-hallen, der danner ramme om den lokale gymnastikforening. Få kilometer fra hjemmet finder I desuden Odder med alt til hverdagens behov. Herudover er der heller ikke langt til Horsens og Skanderborg. Omkring jer udfolder den skønne natur sig også til udeoplevelserne. Huset er opført i 2008 i næsten vedligeholdelsesfrie materialer. Indenfor udfolder hjertet sig i det store køkken-alrum med udgang til terrassen. Dagslyset strømmer ind fra de sydøstvendte vinduespartier, og så er der et pænt, velholdt køkken i et tidløst udtryk. Et andet samlingspunkt er stuen med knap tre meter til loftet og fine indretningsløsninger til sofagruppen. Om sommeren kan I desuden åbne ud til terrassen. Forældrene kan se frem til deres egen sektion med soveværelse, walk-in-closet og badeværelse. Videre får I yderligere fire værelser, hvorfor der er godt med plads til både børn og hjemmekontoret. Dertil kommer det andet badeværelse og bryggerset, og som bonus kan I komme tørskoede ind i entréen via carporten. Gennem de lune måneder kan tiden tilbringes på terrasserne, som indbyder til afslappende stunder sammen med familie og venner. Nyd også den opvoksede have med let beplantning og en flagstang. Alt i alt et lækkert hjem til familielivet inde som ude….