Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla med god placering i Kalundborg
Det er i dejlige og rolige omgivelser, tæt på både natur og hverdagens gøremål i Kalundborg, at I finder denne fine etplansvilla, som nu søger nye ejere. Hvis I bliver de heldige, overtager I nøglerne til en veldisponeret bolig på 135 kvadratmeter, mens den hyggelige grund på 779 kvadratmeter venter udenfor.God og velindrettet boligEjendommen præsenterer sig nydeligt med sin lyse murstensfacade, der flot brydes af mørke vinduespartier og døre. Indenfor åbner entréen til køkken-alrummet og stuen, som ligger i åben forbindelse og dermed danner perfekte rammer for samvær og familietid. I forlængelse af stuen finder I udestuen, der kan indrettes præcis efter behov, og herfra har I udsyn til haven samt mulighed for at åbne op, så ude og inde smelter sammen på de lune dage.Modsat opholdsrummene ligger værelsesafdelingen med fire regulære værelser, der alle er indrettet med faste skabe, som sørger for god opbevaringsplads. Nær værelserne har I et gæstetoilet samt et badeværelse med både badekar og bruseniche. Endelig venter et bryggers med rum til vaskefaciliteter.Nyd tiden i den dejlige haveNår solen kigger frem, kan I trække udenfor og nyde tiden i haven, som byder på både afslapning, leg og mulighed for at give de grønne fingre frit spil. Haven er anlagt med græsplæne og let beplantning, som tilsammen skaber rolige og indbydende omgivelser.Nem og bekvem hverdagI bosætter jer i et trygt kvarter præget af godt naboskab, hvor ejerforeningen jævnligt arrangerer hyggelige sammenkomster for dem, der ønsker det. Fra hjemmet er der gåafstand til et skovområde med stier, som indbyder til lange gåture. Derudover er der under 700 meter til daginstitution, ligesom børnene har sikker skolevej. I når nemt bussen med forbindelse til både Slagelse og Kalundborg bymidte, hvor der venter jer gode indkøbsmuligheder, butikker og spisesteder.


