Beskrivelse
Nedlagt landbrug med masser af kvadratmeter – både inde og ude – hvor mulighederne står i kø for at blive udnyttet
Nogle få kilometer nord for Bælum har vi fornøjelsen at udbyde dette nedlagte landbrug, der tidligere har været anvendt som bosted. Her er masser af kvadratmeter – både inde og ude – og mulighederne står i kø for at blive udnyttet. Her kan bl.a. nævnes, at én af de to fritliggende boliger kan laves til lejlighed/udlejningsejendom, bed & breakfast, være base for en lille virksomhed eller noget helt andet…
Allerede når du kører ind af grusvejen/alleen, der fører op til ejendommen, fornemmer du en særlig atmosfære, som forstærkes, når du kommer op til gårdspladsen foran huset. Her er god plads til parkering, kombineret med fred og ro og god afstand til hovedvejen.
Ejendommenes samlede boligareal er på hele 344 kvadratmeter, som består af to selvstændige bygninger, hvoraf den ene eventuelt vil kunne udlejes som en lejlighed eller anvendes til andre formål.
Der er mange rigtig gode ting at fremhæve ved ejendommen, blandt andet stort køkken-alrum, nyere badeværelse og generelt bare masser af plads. Overalt lyst og velholdt. På førstesalen skal de fritlagte bjælker, brændeovnen og altanen med den skønneste udsigt fremhæves.
Fra flere af husets rum kan du gå ud i en stor, lukket, overdækket gårdsplads/gårdhave. Med få midler ville der her kunne skabes et helt unikt ude- og gårdmiljø.
Der er desuden rigtig fine udbygninger med mange disponible rum, som kan anvendes til værksted, lager m.v.
Herlighederne ligger nogle få kilometer nord for Bælum, der de seneste år har været inde i en rigtig positiv udvikling, hvilket ikke mindst skyldes, at byens borgere virkelig VIL byen, understreget med et aktivt lokalråd og en god borgerforening.
Bælum har i underkanten af 1.000 indbyggere og har en stor, flot dagligvarebutik, et rigt foreningsliv, en god folkeskole med overbygning, en velfungerende efterskole, SFO og børnehave. Desuden byder byen på en del kulturelle arrangementer i den charmerende Skovpavillon, som er beliggende i Sønderskoven, der også byder på sø og dejlig natur.
Fra ejendommen er der også kun godt 5 km til Kongerslev, 15 km til Øster Hurup med Danmarks mest børnevenlige badestrand og 35 km til centrum af Aalborg.
© EDC Carsten Bech
VARME
Ejendommen opvarmes med naturgas
VAND
Ejendommen har eget vandværk. Iflg. oplyst, er der taget ny prøve i uge 8. Denne er ikke forevist mig. Det er en forudsætning, at indholdet af kavliteten ikke må overstige de maksimale normkrav
KLOAK
Ejendommen har godkendt nedsivningsanlæg fra 2009…