Beskrivelse
Velholdt og hyggeligt hus i Alme med udsigt til natur
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/6 – klik på billede –
Ofte kræver det en del pligter i en ældre ejendom og på en tilhørende jord at få aktier i landlig idyl, men sådan er det ikke på Smidstrupvej 2 i Alme. Her kræver hverken haven eller huset knofedt, men giver derimod fri til at nyde ejendommens hyggelige stemning, såvel inde som ude, samt det fine udsyn til de lysåbne landskaber, der omgiver landsbyen til alle sider.
Ejendommen har rødder tilbage til 1890’erne og var i en årrække hjemsted for smeden i Alme. Siden er boligen løftet frem til et moderne udtryk samtidig med, at den oprindelige sjæl er intakt. Til de nyere indslag hører køkken, gulve og masser af maling. I badeværelse og stue er der gulvvarme. Primær varmekilde er brændeovnen (i stuen), der i store træk varmer hele huset op.
Huset er registreret med 93 kvadratmeter fordelt over to plan. Dertil kommer et tilstødende vaskerum samt en fritliggende bygning, der husede den tidligere smedje. Bygningen er på den sydlige langside udvidet med et orangeri, der er et lunt og ophøjet sted at opleve udsigten til naturen omkring Alme.
Foruden en velpasset have byder matriklen på parkering til i alt fem køretøjer.
Den naturskønne beliggenhed er kombineret med skoler, indkøb, idræt og foreningsliv i nærliggende Græsted, Gilleleje og Blistrup. Hjemme i Alme har man friskole, flere nytilflyttede familier og sikre aktier i den landlige idyl.
Kontakt EDC for en fremvisning….