Smidstrupvej 4, 7321 Gadbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hyggeligt landhus, med skønt haveanlæg

På en grøn og frodig plet i det midtjyske, blot 3 km fra Gadbjerg finder man dette charmerende hus. Med omkringliggende gode naboer, i et lille landsbysamfund, og ellers med masser af skøn og frodig natur. Bag huset ligger en mindre skov, der kaster ro, skygge og dybde til huset, hvor man kan tage en dyb indånding og sætte tempoet ned for en stund.Huset er imødekommende og charmerende, oprindeligt opført i 1934 med to plan og samlet 128 m² beboelse. Facader og bygninger er i god stand, og godt indrettet. Der er værelser på begge etager i huset. På første sal er der to værelser, mens man har yderligere to i stueplan. Værelserne på første sal er lyse og i god størrelse. Her er pæne gulve på hele etagen, hvor her er god skabs- og opbevaringsplads integreret i skunken.I stueplan ligger husets badeværelse med bruser. Køkkenet har åben forbindelse med stuen, og begge rum har pænt lyst inventar. Den samme lyse indretning og pæne gulve, går igen i stueplan, som på første sal. I badeværelse, bryggers og entre er der klinker. Bagerst i huset, hvor der engang var husdyr, er der i dag indrettet tre disponible rum. De har separat indgang udefra, og rummene er frostsikre og kan anvendes til forskellig opbevaring eller måske teenageafsnit/multirum.Huset råder over en 1.035 m² stor grund. Sælger har lagt mange kræfter i haven. Her er skabt en dejlig oase og haveanlæg med forskellige oplevelser og funktioner. Haven er indrettet med forskellige niveauer og afsnit, og man har mulighed for at være i haven til mange forskellige aktiviteter og gøremål. Her er både græsplæne til børn og leg, her er nyttehave, med dyrkning af grønsager, drivhuse, frugthave og også plads til at holde smådyr, som høns, fugle osv. Og endelig også både bålplads og terrasser til at nyde sol eller skygge fra.Huset ligger i den mindre landsby Vester Smidstrup, med knap 100 indbyggere. Her er nærhed og godt fællesskab indbyrdes, og i byen passer man på hinanden. Indkøb, skolegang mv. ligger nærmest i Gadbjerg, hvor der dagligt kører skolebus for børnene. De større byer Give, Vejle eller Billund, ligger henholdsvis 10, 20 og 14 km herfra….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Smidstrupvej 4, 7321 Gadbjerg745.000 kr.5.450 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.508 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 128 ㎡Grund: 1035 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1934