Beskrivelse
Moderniseret og sjældent udbudt ejendom fra 1876
Charmerende og flot moderniseret ejendom fra 1876 centralt i TårnbySe nu lige en helt særlig og charmerende sag, som netop udbydes til salg. Vi taler selvfølgelig om Sneserevej 26 i Tårnby – en fantastisk hyggelig ejendom, der har stået her siden 1876. Og sjælen? Den er der endnu; i dag smeltet helt sammen med knivskarpe moderniseringer.En ejendom som den, I lægger øjne på her, er et drømmehjem for det kompromisløse par og for familien, der vil hverken eller. Her får I både og: Den historiske sjæl ligger bogstaveligt talt indgraveret i mindestenen i husets facade, i gesimsen og i husets tilstødende brostensbelagte gårdmiljø, der emmer af charme. Den skønne, lukkede have er nemlig helt i sig selv en fremvisning værdig, hvis et hyggeligt og ugeneret udeliv også står højt på ønskelisten – her er både spiseplads og bålsted foruden fine bede og plæne. De moderne linjer gemmer sig imidlertid indenfor.Hovedhusets stueplan består af et super lækkert åbent køkken-alrum og et badeværelse med både brus og fritstående karbad; dette med spafornemmelser i et overordentligt smukt design både hvad angår gulve, vægge, lys og kig ud til haven. Husets førstesal runder boligen indretningsvenligt og nydeligt af med gode rum med blotlagte hanebånd og loft til kip samt endnu et toilet. I boligens anden længe får I yderligere gode kvadratmeter at sætte i spil lige efter jeres forgodtbefindende. Kan I forestille jer at anrette middage i det smukke køkken, at glide helt ned i badekarret – og selvfølgelig at invitere gæster både indenfor og ud i den lige så betagende have?Hvis I godt kan forestille jer det, eller hvis I er nysgerrige på en fremvisning, så kommer adressen heldigvis også med en god beliggenhed. Inden for en radius af én km har I både skole, daginstitution, fritidsaktiviteter såsom fodbold, supermarked og station. Tårnby Station, som ligger bare fem minutters gang herfra, kan få jer til København H på 12 minutter, og samtidig kan I cykle til Fælleden og Metrolinjen på under ti minutter, så I både har by og natur lige ved hånden….