Beskrivelse
Spændende og velholdt ejendom på 216 m², med udendørs swimmingpool og dejligt havemiljø
Spændende og velholdt ejendom på 216 m², med udendørs swimmingpool og dejligt havemiljø
Ejendommen er ideel til familien med behov for plads eller til større hobbies.
Huset fremstår indflytningsklart og byder på et stilrent hvidt køkken med åben forbindelse til alrum med spiseplads. Derudover er der et stort værelse med indbygget skab med skydelåger. Stuen har store vinduespartier, der giver et flot lysindfald, samt en brændeovn, og direkte udgang til den hyggelige udestue samt det store poolområde. Boligen indeholder også et badeværelse med bruseniche, et gæstetoilet samt et stort bryggers, der har masser af muligheder. Fra bryggerset er der direkte adgang til den funktionelle dobbeltgarage.
På første sal finder du tre lyse, rummelige og istandsatte værelser. Det ene værelse har desuden indbyggede skabe med skydelåger i spejlglas.
Boligen opvarmes primært med varmepumpe og gulvvarme.
Godt afskærmet fra vejen bag den store jernlåge, byder ejendommen på en smuk indkørsel belagt med herregårdsten, der fører videre til et velholdt gårdmiljø. Haven fremstår nydelig og er primært anlagt med græs og pæne bede, og som en ekstra luksus er der en 32 m² swimmingpool, der er yderst velholdt.
Ejendommen ligger i udkanten af den hyggelige by Tappernøje, som byder på en god skole, gåafstand til børnehave og dagplejere, egen skov, indkøbsmuligheder samt nem adgang til motorvejen, der kun er et minut væk i bil. Næsted centrum kan nås på 20 minutter og Ørestaden KBH på 45 minutter….