Beskrivelse
Flot renoveret villa med idyllisk udsigt til bakker og dale
Vil du bo helt privat og alligevel kun have 70 meter til naboerne?Sætter du også pris på natur og en yderst attraktiv udsigt til kuperet terræn med mark, skov og nærhed til havet, så er her en sjælden mulighed.På Snevrevej 2 ved Horne bliver du budt velkommen til denne nyistandsatte bolig i halvandet plan med yderst anvendelig kælder. Boligen har de seneste 6 år gennemgået en flot renovering med respekt for husets alder, stil og charme. Renovering af både hus og haveanlæg er udført med kyndig rådgivning fra arkitekter. Når du ankommer til boligen bliver du mødt af en spændende villa i skøn stil. Facaden er for nylig vandskuret og slutpudset med speciel vedligeholdelsesfri silikonehartpuds. Der er lavet et fint anlæg på 300 kvm bed med vilde blomster og et skønt terrasseareal og gangsti med havetegl rundt huset. Et gennemgående materiale er mahogni, som pryder garageport, rækværk ved indgangsparti og terrasse samt en flot mahognibeklædt karnap mod syd/vest med siddepladser. Den smukke udsigt til bakker og dale kan du nyde fra såvel karnap og den eksklusive svævende terrasse.Yderligere er huset efterisoleret både på loftet, i kælderen samt skrå og lodrette vægge på 1. sal, hvilket er med til at bidrage til et lavt varmeforbrug. Boligen byder velkommen via en fin entré, hvorfra der er adgang til stuplan, 1. sal og kælder. Stueplan byder på et indbydende og lyst køkken, et værelse samt en hyggelig stue med brændeovn. Herfra er der udgang til en hævet udsigtsterrasse i ædeltræ.1. sal byder på et stort repos, badeværelse samt et værelse, hvorfra den smukke udsigt også kan nydes.Kælderen er ligeledes flot renoveret og fremstår tør og yderst anvendelig. Indrettet med flere disponible rum og vaskerum.Alt i alt en meget velholdt og charmerende villa, som står klar til at byde nye ejere velkommen hjem….