Beskrivelse
Attraktivt rækkehus – central beliggenhed – fjernvarme og gulvvarme i hele boligen.
Her får du en energirigtig og særdeles indbydende og moderne bolig på 83 kvm. i 1 plan, og med en super funktionel indretning uden spildplads. Boligen er opført i 2009 og er centralt beliggende i Jægerspris. Snogedam er et efterspurgt område, med et velanlagt stisystem, som fører op til den nærliggende skole, samt byens gode indkøbsfaciliteter. Endvidere findes den herlige natur ligeledes i gåafstand fra ejendommen. Boligen indeholder; entre med plads til overtøj og adgang til værelse, samt videre adgang til resten af boligen. Flot køkken i lyse elementer og i åben forbindelse med lys og rummelig stue, samt adgang til bryggers med egen indgang.Stuen har store vinduer, der giver et fantastisk lysindfald i boligen, samt udgang til dejlig lukket flisebelagt gårdhave hvor grillhygge og aftensolen kan nydes. Fra stuen er der også adgang til endnu et værelse, samt godt forældresoveværelse. Fint badeværelse med bruseniche og hvor sælger har fået lavet ekstra vindue, så der optimeres bedre udluftningsmuligheder, end husene oprindeligt er født med. Super hyggelig og meget solrig gårdhave, som er nem at holde. Ejendommen opvarmes med fjernvarme og har gulvvarme i hele huset. Her er højt til loftet og masser af lys og luft – en særdeles fin ejendom….