Beskrivelse
Velholdt rummelig villa med god udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/11 – klik på billede –
Som et af de sidste huse på Søbakken, er det velholdte og indflytningsklare hus i nr. 40 beliggende i stille og rolig om omgivelser, og med skøn udsigt over Rødding by og kik til Rødding Sø.
Huset er opført i 2001 og de 170 m² bolig giver god rummelighed for børnefamilien eller det pladskrævende par.
Den funktionelle planløsning indeholder entre kombineret med rummeligt bryggers, særskilt børneafdeling med 2 gode værelser og lyst badeværelse, forældreafdeling med soveværelse, kontor/walk-in og godt lyst badeværelse. Centralt i huset er familiens samlingspunkt i form af køkkenalrum med udgang til delvist overdækket terrasse, samt en rigtig hyggelig stue med skønt lysindfald fra det store sydvestvendte vinduesparti. Gennem kontoret/walk-in er der desuden adgang til et dejligt 30 m² stort multirum, med god plads til en lang række aktiviteter, eller opdeling til yderligere værelser.
Ude er der et lille udhus, samt en meget stor overdækket sydvest vendt terrasse, med rige muligheder for at nyde familiehyggen til langt ud på aftenen. Overdækningen har en størrelse der også giver plads til familiens udeaktiviteter og festlige stunder med familie og venner.
Grunden er på 1.021 m² og er anlagt med gode parkeringsforhold til flere biler, dejlig terrasse med skøn udsigt mod syd og vest, samt en nem og overskuelig have som primært er anlagt med stor græsplæne.
Med beliggenheden på Søbakken, er man centralt placeret for alle dagligdagens fornødenheder med skole, børnehave, fritidsaktiviteter, dagligvareindkøb, grønne områder og busforbindelse.
Kontakt os gerne på 86625255, hvis du har behov for yderligere oplysninger, eller ønsker en fremvisning af denne yderst velholdte og velbeliggende familievilla….