Beskrivelse
Velholdt og løbende opdateret villa i Strib med udsigt til vandet
Åbent hus med tilmeldingskrav 26/5 – klik på billede –
På en rolig adresse i Strib finder I denne velholdte villa, som både fremstår rummelig og løbende opdateret. Villaen ligger tillige tilbagetrukket på grunden, så I har en ugeneret adresse og en skøn, sydvendt have, som både byder på frodig beplantning og gode, private terrassemiljøer. I får derudover en dejlig udsigt til vandet fra førstesalen, mens Strib sørger for alle fornødenheder lokalt.
Ejendommen er opført i 1958, og boligen fordeler sine 156 m2 over et halvandet plan. I får derudover 40 m2 i kælderen, hvor I finder et pænt vaskerum og to disponible rum, som begge er i boligkvalitet. Førstesalen er indrettet med et værelse og et badeværelse, mens reposen er møblerbar, så den reelt udgør en bonusstue eller som kan bruges som ekstra værelse. Den har desuden en rigtig god udsigt til vandet. Fra værelset er der adgang til en stor tagterrasse, som er det oplagte sted at nyde livet i de lune måneder.
I stueplan ligger yderligere et rummeligt badeværelse, som hører til villaens seneste forbedringer og derfor er lækkert moderniseret. Køkkenet er rummeligt og opdateret med lyse elementer, så det fremstår pænt og indbydende, og I får dertil en stor opholdsstue med pænt trægulv, det vil være meget nemt at lave et stort køkken-/alrum, hvis dette ønskes. I stuen er et fantastisk lysindfald og direkte forbindelse til havens sydvendte terrassemiljø. Endelig har I et mindre værelse, der er oplagt at indrette som hjemmekontor.
Strib er en hyggelig og pendlervenlig by med alt det fornødne i form af indkøb, sportsfaciliteter, foreningsliv og skole. I har adresse tæt på Stribhallerne og svømmehallen, og dermed har I gode muligheder for at holde jer aktive året rundt. Byen ligger smukt ud til Lillebælt, så der er også rig mulighed for at nyde naturen ved vandet.
Kontakt os for en fremvisning….