Beskrivelse
Lækkert sommerhus med aktivitetsrum
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/8 – klik på billede –
I den nye udstykning ved Kvie sø finder man dette skønne sommerhus, der rummer alt hvad man kan ønske sig. Huset er opført i 2009 med en rigtig god planløsning. Der findes 2 badeværelser med gulvvarme, hvoraf det ene har både spa og sauna. Endvidere er der i forlængelse af stuen et stort aktivitetsrum. Haven er anlagt i græs med gyngestativ og terrasse.
Indeholder: Entre, 2 gode værelser, badeværelse med brus, stort flot køkken i åben forbindelse med stue, soveværelse, lækkert badeværelse med spa, brus og sauna samt stort aktivitetsrum.
Ådale, moser og plantager omgiver området omkring Kvie Sø. Ansager Å har været forskånet for menneskers indgriben og løber, som den har gjort siden istiden. Går man en tur rundt i området finder man Pølmose, et område med tørvemose og nærmest et svaneparadis. Ansager ligger i kort afstand derfra med rige muligheder for indkøb og oplevelser. En gang årligt afholdes den kendte Mariefestival, hvor byen forvandles til et inferno af sang, musik og glade mennesker. Kvie Sø, en badesø velegnet til mindre børn, idet den ikke er så dyb som ved badestranden, men man har stadig et godt område til at holde picnic, slikke sol eller gå gode ture rundt om søen. I forbindelse med badesøen ligger restaurant Pandekagehuset med egen udgang til søen, legeplads mm. Der er ca. 25 min. kørsel til Legoland og Lalandia samt yderligere 15 min til Givskud Zoo. Grundejerforeningen for Kvie Sø sørger for vedligeholdelse af området og dens legeplads og indkalder årligt til generalforsamling. Der er en del fastboende derude som holder et godt øje med tingene, ligesom der er mulighed for at hyre folk til græsslåning mv….