Beskrivelse
Skøn 2 værelses i hyggelig forening. Er du på udkig efter en bolig tæt på København med grønne områder og indkøbsmuligheder i nærheden, kunne denne 2-V´er være et godt bud på dit næste hjem. Boligen ligger i et villakvarter tæt på Hovedvejen med Glostrup centeret, biograf og spisesteder, ligesom både indfaldsveje og off. trafik kan nås på få minutter. Ydermere er du tæt på både Byparken og Solvangsparken, der lokker med grønne stier og højt til loftet. Lejligheden har haft samme ejer i mange år og står super velholdt. Både køkken og bad er opdateret undervejs, ligesom dørene er skiftet, og der er malet overalt. Det betyder, at du sagtens kan rykke ind i den som den er – eller give den en let overhaling og skabe dit eget personlige udtryk. Fra entreen kommer du ind i et lyst køkken, der har fået skiftet låger og gulv for nogle år siden. Her er der gulvplads nok til, at du kan stille et lille bord – eller du kan udvide med et par ekstra skabe, hvis du har brug for mere opbevaringsplads. Desuden er her en vaskemaskine, så det er nemt at klare vasketøjet i hverdagen. Overfor køkkenet ligger stuen med et skønt lysindfald og fin plads til både spisebord og sofa. Her – som i resten af lejligheden – er der trægulve under tæppet. Ved siden af finder du et rummeligt soveværelse med garderobeskab. Badeværelset er ikke stort, men pænt og velholdt med hvid sanitet og klassiske hvide fliser. Derudover er der et privat opbevaringsrum i kælderen, hvor der pt. er et fællesrum med tekøkken og toilet under opførelse. Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk – vi er lokalkendte, faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby herFølg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook…