Beskrivelse
Stor toværelses med sydvendt altan
Et oplagt forældrekøb.Næste og sidste stop på boligjagten bliver denne toværelses lejlighed, som henvender sig til både singlen, parret og den unge studerende. Her er tale om et oplagt forældrekøb, og det bliver en heldig én, der inden længe overtager den pæne, velholdte lejlighed med den sydvendte altan, som står klar til sommerdagene.Mellem bylivet og universitetet. Du flytter til Vejgård, hvor du kommer til at bo med nem adgang til alt, hvad du kan ønske dig. I det daglige vil det glæde dig, at du har gåafstand til både nærmeste supermarked og til nærmeste busstoppested; den offentlige transport gør det nemt at komme omkring, og det samme gør cyklen. Det tager kun 10-15 minutter at cykle til henholdsvis universitetet i den ene retning og storbylivet i den anden. Der er altså ikke langt til hverken undervisningen eller dit næste cafébesøg med vennerne.Gode parkeringsmuligheder.Du flytter ind i en bebyggelse bestående af en klassisk 60er-ejendom, hvor du overtager en stuelejlighed, som mod parkeringspladsen ligger hævet et godt stykke over gadeniveau. Har du bil, kan du glæde dig over de fine parkeringsforhold. På modsatte side finder du et stort, åbent fællesareal, som du kan nyde udsigt over fra din skønne altan. Den vender perfekt mod syd, så der er garanti for mange gode soltimer, og den er samtidig integreret i bygningen, så du sidder også i læ for duggen. Altanen vil således føles som et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret.Et velholdt hjem med god plads.Tilværelsen foldes ud i de dejlige rammer af en toværelses på hele 70 m2, hvilket betyder, at du får en rummelig bolig med rigelig plads til dine indretningsidéer. Turen starter i entréen, og i det tilstødende gangareal er der plads til sko og overtøj. Derudover er pladsen fordelt på bl.a. et nydeligt køkken med vaskemaskine og et flisebadeværelse med separat brus. Dertil kommer en stor stue og et lyst soveværelse….