Beskrivelse
Velkommen til denne skønne villalejlighed med stor terrasse i en flot velholdt funkis ejendom opført i gul mursten fra 1937. Boligen er centralt beliggende i Gentofte kun få minutters gang til Gentofte sø og Gentoftegade, med mange gode indkøbsmuligheder, samt tæt beliggende på sportsfaciliteter, skoler og daginstitutioner. Som et ekstra plus hører der til lejligheden en stor anvendelig muret garage på 77 m2. Til ejendommen hører 4 private parkeringspladser og en ekstra terrasse i fælles gård. I denne sjælfulde lejlighed kommer I ind i en entre med god plads til sko og overtøj. De to stuer en-suite er lejlighedens hjerterum. Her inviterer stuerne med afhøvlede gulve og højt til loftet til gode hyggestunder ved brændeovnen eller samvær omkring det store spisebord i spisestuen. Herfra er der adgang til den store smukke solrige terrasse, hvor det store træ giver oplevelsen af at sidde i skoven. På terrassen er der rigeligt plads til havemøbler, grill og krukker med blomster og krydderurter. Lejligheden byder ydermere på et nyt stilrent køkken holdt i lyse elementer. For enden af den lyse gang ligger det rummelige soveværelse med dets helt egen rolige atmosfære. Soveværelset indeholder stort indbygget skab samt fritstående skabsvæg. De to andre værelser danner perfekt ramme for børneværelser/arbejdsværelse. Badeværelset er rummeligt, lyst og har separat bruseniche og vaskesøjle. Denne villalejlighed rummer en utrolig varme, super rumfordeling og en unik terrasse der skal opleves!…