Beskrivelse
Stor ejendom med mange muligheder
Nu kan I bo på landet og alligevel drage fordel af byens tilbud. Adressen her bringer jer nemlig tæt på Sorø, stationen, Sorø Sø og skoven. Huset byder på gode kvadratmeter, som kan tilpasses jeres behov. I har halvandet plan til rådighed og rummene er store, lyse og indbydende. Boligen er født med to værelser, og I kan nemt lave flere. Et skønt køkken-alrum følger med, og det samme gør flere stuer samt to badeværelser. Dertil kommer den solrige have. I bosætter jer tæt på Frederiksberg, skole, daginstitution, indkøb samt den førnævnte togstation, der gør det let at pendle til København. Knap 200 meter fra ejendommen ligger en skovsti, og der er flere ruter til gåture og løb. Udefra præsenterer villaen sig med en hvid facade og sprossevinduer. I 2021 blev der bygget et rummeligt, isoleret udhus med mange anvendelsesformer såsom værksted, redskabsskur, hobbyrum eller en klinik.Indenfor leder entréen til et værelse, et bryggers, et disponibelt rum og et renoveret badeværelse fra 2020. Videre ses køkken-alrummet, der prydes af riflede, råhvide fronter og egetræsbordplader. Stuerne ligger en suite, og den bagerste stjæler for alvor opmærksomheden. Det skyldes især, at blikket drages af stuens vældige panoramavinduer, hvor lyset strømmer ind. Solen trækkes også ind fra oven, så det allergivenlige, slidstærke Pergo-gulv bliver ekstra fremhævet. I bemærker tillige gulvvarmen, der breder sig over det meste af huset. Det er i de to stuer, at I har fine vilkår til at skabe ekstra soverum. Imens fuldendes boligen af første sal, der rummer et værelse og et walk-in-closet foruden hjemmets andet badeværelse. Haven har i 2019 og 2021 fået tilføjet to terrasser, så der er fine vilkår til at nyde sommervejret. Der er også overdækning til skyggefulde stunder. Det øvrige af grunden udgøres af en plæne og varieret beplantning….