Beskrivelse
Stor charmerende murermestervilla i Sjørslev
Velkommen til Sognegårdsvej 10, her finder du denne charmerende murermestervilla som rummer hele 198 m² bolig samt en kælder på 110 m². Her får du rigtig gode muligheder for at renovere og sætte dit eget præg på denne majestætiske ejendom beliggende centralt i Sjørslev. Vi kan tilmed fremhæve at i 2021 har ejendommen fået skiftet taget hvor her også er blevet efterisoleret og hulmursisoleret. Huset har med sin beliggenhed blot 300 meter hen til byens Skole og Egnscenter.
Villaen er opført i 1935 på en grund på 854 m², som byder på et hyggeligt terrasse område og gårdhavemiljø bag ved huset. Samt den hævet vestvendte træterrasse der er i niveau med husets stue. Her kan du med fordel nyde omgivelserne og markerne i baggrunden. Til ejendommen er her også den 26 m² store garage der er opført i samme stil som villaen.Det ydre fremstår med den charme der hører til en bolig fra 30´erne og fremstår i den klassiske murermesterstil. I stueplan finder du her en fin entré hvor der ligeledes er trappe op til husets 1. sal. Forsætter du videre kommer du ind til den første af de to stuer. Denne store stue er ca. 28 m² og med en loftshøjde på ca. 2,40 meter får her den helt rigtige atmosfære, med mulighed for at sætte dit eget præg på indretningen. Du har tilmed den hyggelige glaskarnap i midten af huset der giver et utroligt flot lysindfald. I forlængelse af stuen er her stue nr. 2, der har fungeret som spisestue. Begge stuer er sydvendte, så du får derfor et naturligt lysindfald det meste af dagen. Fra spisestuen er her udgang til den vestvendte træterrasse. Husets køkken er af ældre dato, ca. fra 80’erne ligeledes er badeværelset der er i stueetagen fra ca. 90’erne. Der er derfor tale om gode mulighed for at modernisere og indrette denne fantastiske familie ejendom helt efter eget ønske. De resterende kvadratmeter i stueetagen er et værelse i forlængelse af køkkenet og baggangen der fører enten videre ud til baghaven eller ned til kælderen. På 1. salen findes 4 gode værelser, et toilet og et skunkrum der evt. kan udnyttes som en del af renoveringen. I kælderen findes i alt 110 m² som fordeler sig på 4 disponible rum, hvor af det ene fungerer som et vaskerum med vaskemaskine.
Sjørslev by ligger utroligt uforstyrret i det midtjyske, så her får du både ro og natur tæt på. Fra ejendommen er der ca. 20 km til Silkeborgmotorvejen der kan føre dig videre til både Herning, Ikast og Århus. Ligeledes er der ca. 15 km. til Viborg og 25 km til Silkeborg. Indkøbsmuligheder finder du i Kjellerup hvor der også er dvs. specialbutikker. Udover et godt fællesskab, rummer byen også et foreningsliv, her er byens Egnscenter det store samlingspunkt både for store og små, med motionscenter, fodbold -og håndboldklub m.m. Den lokale skole ligger lige ved siden af Egnscenteret og her går klassetrinet op til 6. klasse, hvor børnene herefter kan tage bussen indtil Kjellerup. I forbindelse med skolen er her også SFO og klubtilbud. Af dagtilbud er her kun kort afstand til Krat…