Søgyden 8, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lækker og overbevisende renoveret landejendom nord for Ullerslev

Åbent hus med tilmeldingskrav 4/12 – klik på billede –

Boligrenovering er en disciplin med flere sværhedsgrader – fra små, lette opfriskninger til fuldstændige forandringer af en bolig. Når det kommer til at renovere klassiske, stråtækte landejendomme, bevæger vi os op på stormestrenes niveau. Und derfor dig selv et par minutter til at kigge nærmere på denne fabelagtigt smukke og indflytningsklare landejendom lidt nord for Ullerslev.

For enden af den lille, private grusvej ligger nemlig en ejendom, der viser, præcis hvordan man skal gøre. Det oprindelige stuehus fra 1897 er grundigt renoveret, efter nuværende ejer overtog ejendommen i 2011. Og selvom boligen er nydeligt opdateret, har man også lagt mange kræfter i grundhuset og dermed tænkt på alt fra installationer, VVS og el til isolering og vinduer. Selv den effektive luft-til-vand-varmepumpe er spritny fra 2022.

At danskerne er blevet højere, er tydeligt, når man bevæger sig rundt i ældre boliger. Her kan man se – og nogle gange også mærke – at loftshøjden ikke svarer til mere moderne byggerier. Indenfor på Søgyden 8 har man løst problemet ved at etablere loft til kip, så lysindfaldet og rumfornemmelsen imponerer næsten lige så meget som de bærende, blotlagte bjælker, der føjer rustik charme til den nydelige indretning.

Den 159 m2 store bolig er nemlig kendetegnet ved tidssvarende interiør i alle afdelinger. Mest bemærkelsesværdigt er opholdsafdelingen, der indkapsler køkkenet og stuen i en samlet helhed, men også bryggerset og det tilstødende badeværelse er lyse, lækre rum. Sidstnævnte byder endda både på hjørnebadekar og bruseniche. Værelserne er placeret i enderne af huset og har hver en god hems. Foruden dem er der et godt soveværelse, så du samlet set har fem gode rum i anvendelig boligkvalitet.

Stuehuset suppleres desuden af et rummeligt udhus, og selve grunden tilbyder en flot udsigt over landskabet omkring jer. Søgyden har navn efter den store sø, som grænser op til nabomarken og er til glæde for områdets fugle og dyreliv. Mere praktisk er der skolebus ved vejen, og følger du den gamle kirkesti, kan du spadsere til Netto i Ullerslev på bare et kvarters tid….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søgyden 8 , 5540 Ullerslev1.995.000 kr.11.449 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.830 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 159 ㎡Grund: 2820 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1897