Søholmvej 2, 9830 Tårs

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Højt beliggende villa.

Højt beliggende og med virkelig fin udsigt finder du denne skønne villa i 1½ plan. Villaen er opført i røde sten og det mokkafarvede eternit tag er flot afstemt til stenen og de hvide PVC vinduer. Fra indgangspartiet i facaden, kommer man ind i den store og flotte hall – rummet har tidligere været brugt som kontor, hvor der er plads til flere skriveborde og fra hall er der også opgang til 1-sal og til installations kælderen. Hallén giver adgang til stort nordvendt soveværelse (som evt. kan deles i to værelser), og til et viktualierum – som også vil kunne omdannes til walk-in. Fra hall er der ligeledes indgang til stor stue med god plads til både spiseafdeling og hyggekrog, fra stuen er der en fin udsigt og godt lysindfald via de store vinduer mod vest. I sydgavlen er der udgang til lækker stor overdækket terrasse Køkkenet, der ligger i forbindelse med stuen, er rummeligt og med fin bordplads og skabselementer med fyldningslåger i eg og der er i køkkenet plads til spisebord. Køkkenet er endvidere forbundet med mindre bryggers og badeværelse med hvidt skabsarrangement og bruseniche – der er i badeværelset gulvvarme.På 1. sal kommer man op på stor repos, som bruges som dagligstue / opholdsstue hvor man, via charmerende kvist, virkelig kan nyde udsigten over byen, og i godt vejr faktisk kan se til Rubjerg Knude. Et dejligt stort soveværelse med udgang til sydvendt svalegang. samt 2 værelser – det ene stort med indbygningsskabe. Hertil kommer et stort badeværelse med både kar og bruser.En dejlig lukket have med drivhus, og langs huset garage og carport. Virkelig en villa der er et kig værd – beliggende tæt på stort set alt du har brug for i din hverdag. Det være sig skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og en pragtfuld natur….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søholmvej 2, 9830 Tårs1.095.000 kr.6.222 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.573 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 178 ㎡Grund: 958 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1948