Beskrivelse
Hesteejendom med unik beliggenhed
I den sydlige del af Odsherred og for enden af den 500 meter lange allé, der bølger sig op gennem bakkerne, ligger Svendsbjerg. Svendsbjerg ligger godt 50 meter over Svinninge Vejle, der ligger syd for Svendsbjerg, og strækker sig mod vest, hvor også charmerende Vallekilde kan ses med sin højskole og 2 kirker. Vallekilde er særlig kendt for sit kunstneriske miljø. Med sin høje beliggenhed er der en smuk og langtrækkende udsigt over et varieret og kuperet landskab. Ejendommen har for få år siden rummet et stutteri, hvor der på et tidspunkt var 35 heste. Den oprindelige 4-længede ejendom indrammer en hyggelig gårdsplads, der giver et markant indtryk på grund af bygningernes fremtoning og de smukke bøgehække. I forbindelse med etablering af stutteriet blev der opført en 70×20 ridehal, der ud over ridebanen med internationale mål indeholder ca. 200 kvm. oplagsplads. Ridehusbunden er rigtig fin og hallen er forsynet med automatisk vandingsanlæg. Trods ridehallens store højde til rygningen, syner den ikke af meget, når man kommer kørende ad alléen pga. det store læbælte, der grænser ejendommen på de 2 sider. Mellem ridehuset og læbæltet er der etableret en udendørs ridebane på ca. 25×70 m. Ridebanen har en storslået udsigt mod vest. Ejendommen har et areal på 38 ha. Det til ejendommen hørende landbrugsareal er lettere kuperet og af god bonitet. Størstedelen af landsbrugsjorden er bortforpagtet bortset fra de arealer, der i dag bruges til ejendommens 7 heste. Der er indrettet 16 hestebokse, hvortil kommer, at der i en separat bygning findes større og mindre løsdriftsbokse. Stuehuset er på små 400 kvm og rummer på 1. sal 4 store børneværelser og et forældresoveværelse samt 2 badeværelser og en opholds-repos. I stueetagen finder man det forholdsvis nyindrettede landkøkken med stor spiseplads og dobbeltdør til spisestuen. Der er 3 stuer en-suite af forskellig størrelse, der vender mod syd, og som hver er forsynet med store dobbeltdøre, der giver umiddelbar adgang til den store have. Haven domineres af en læbeplantning med udkigspassager mod vest og enkelte beplantninger med store træer, heraf 4 store hængepil, der om sommeren skjuler en charmerende lille sø, der ligger i den østlige del af haven. Ud over stuehuset rummer ejendommen en ca. 90 kvm stor nyindrettet lejlighed i den ene af længerne op mod indkørslen til gårdspladsen. Det kuperede terræn gør samtidig, at ejendommen ligger fredfyldt, men til trods herfor er der dagligvarebutikker inden for 1,5 – 2 km, inden for hvilken radius man også får adgang til en privat og en offentlig skole samt Hørves kultur- og idrætscenter. Der er togstation i Hørve og det tager 8 min. at køre til Asnæs, hvor der er gymnasium og andre uddannelsesinstitutioner. Kører man i stedet til den anden side, er man på små 20 min. i Holbæk, der ud over gymnasium og privatskoler har en mangfoldighed af andre undervisningsmuligheder og fortsætter man rejsen, er man på Københavns Hovedbanegård på samlet en time….