Solbakken 11, 6800 Varde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

ARKITEKTTEGNET FAMILIEVILLA MED MASSER AF PLADS

Nu kan I blive de heldige indehavere af denne særlige ejendom, der er opført i forskudte plan. Villaen ligger i udkanten af Nordenskov med udsigt til åbne marker, så placeringen er perfekt til familien, som gerne vil bo på landet, men stadig have alle fornødenheder tæt på. I kan se frem til en spændende bolig, der er løbende vedligeholdt og opført i gedigne materialer i 1978. Stueplan byder på en skøn stue med brændeovn, der nemt indrettes med spisestuemøblerne og et hyggeligt sofahjørne, som I kan synke ned i efter en lang arbejdsdag. Der er direkte udgang til terrassen, så en flydende overgang mellem ude og inde kan opstå i sommermånederne. Køkkenet fremstår velholdt med moderne elementer, og da det har en god størrelse, kan I etablere en spiseplads med udsigt til havens grønne omgivelser. Overalt fremtræder boligen i fin stand, og på den måde vil det være nemt at flytte ind, da villaen fungerer fra dag et. En soveafdeling ligger forskudt i plan; den indeholder to værelser og et dejligt badeværelse, mens I på første sal finder flere værelser, endnu et badeværelse samt en fantastisk stue med udsigt over markerne. Afslutningsvis består villaen af en lys og anvendelig kælder hvor der forefindes hobbyrum, bryggers, viktualierum samt et stort rum (ca. 50 kvm.)med direkte udgang ved skydedør til terrasse, dette rum er velegnet til gildesal, legerum, fitnessrum. Alt i alt en ejendom med masser af plads, hvor den store børnefamilie kan indrette et dejligt hjem. Der er også gode muligheder for at indrette hjemme arbejdsplads- Grunden ligger lige ud til et kommunalt område, som ikke kan udstykkes. Siden 1983 har sælger holdt arealet som sin baghave med kommunens vidende og accept, og I får derfor et stort udeområde oven i den velholdte have. Børnene har således rig mulighed for at spille fodbold og lege fange, mens de mange terrasser bliver et hit hos de voksne, når årstiden kalder på afslapning i det fri. Nordenskov er en levende landsby, hvor alle hverdagens fornødenheder er samlet. I vil have kort afstand til både skole og daginstitution, ligesom indkøbene kan klares efter 650 meter. Ejendommen ligger for enden af en lukket vej med markerne som nabo til den ene side, og I får således en fredfyldt beliggenhed med det bedste fra både by og land. I Nordenskov er der desuden fokus på bæredygtighed – bl.a. med nedsivning af regnvand/LAR og mulighed for at udfolde sig i naturen i og omkring landsbyen. En velholdt og familievenlig ejendom, som vi glæder os til at præsentere jer for. Kontakt os gerne for en fremvisning.; …

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Solbakken 11, 6800 Varde1.385.000 kr.5.370 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.960 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 204 ㎡Grund: 1195 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1978