Solbakken 11, 8800 Viborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot istandsat villa med optimal beliggenhed til børnefamilien

Med en super beliggenhed midt mellem skolen og hallen i Mønsted ligger denne flot istandsatte villa, der er opført i 1963, ombygget i 1970 og totalrenoveret i 2015. I det nære miljø bor der primært børnefamilier og seniorer, og her er et godt naboskab. Foruden den korte afstand til skole og hal er der ligeledes kort afstand til den store brugs, der har et stort udvalg. Skal man pendle efter jobbet er Mønsted også et godt sted at bo, da der kun er ca. 10 minutters kørsel til Viborg og gode busforbindelser ud af byen. Området er især kendt for den smukke natur, hvor man foruden de store skovområder også finder Mønsted og Daugbjerg kalkgruber samt store plantageområder. Villaen her ligger i kanten af marker, som man også har udsigt ud over. Foruden den velindrettede villa medfølger også et cykelskur, et redskabsrum, en garage og en indkørsel samt parkeringsplads, så her kan nemt holde 3 parkerede biler på egen grund. Ved den omfattende renovering i 2015 blev der skabt en lys og indbydende villa med en planløsning, der passer godt til familielivet. Derudover er der inden for de sidste 2,5 år lavet et nyt badeværelse, og facaderne er blevet vandskuret og malet hvide, og i det hele taget er boligen i en flot stand og lige til at flytte ind i. Det samlende rum med plads til familielivet er det åbne køkken-alrum og stuen. Her er god plads til både madlavning, når man samles omkring spisebordet og når der skal sofahygges. Der er ligeledes udgang til en skøn terrasse, hvor et stort sejl kan føres ud over terrassen. Fra alrummet er der indgang til et værelse og en entré med et badeværelse samt til fordelergangen, hvor der ligger endnu et badeværelse, det praktiske bryggers og 2 store værelser. I den hyggelige og lukkede have er der god plads til leg på den store græsplæne, mens de voksne kan kigge med fra terrassen, hvorfra man også kan nyde udsigten ud over markerne. Derudover finder man et par dekorative bede, en urtehave og et brændeskur samt et bålsted, hvor man kan samles til bålhygge. En virkelig fin bolig, der er lige til at flytte ind i….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Solbakken 11, 8800 Viborg1.445.000 kr.9.948 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.479 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 135 ㎡Grund: 800 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1963