Beskrivelse
Super velholdt ejendom med fantatisk udsigt!
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/12 – klik på billede –
Velkommen til Solbakken 9 – en fantastisk ejendom.
Solbakken 9 har en perfekt beliggenhed i Ugelbølle.
Her får I en fantastisk udsigt ud over byen samt en god fornemmelse af luft omkring jer, fra boligens gode udearealer.
I vil her få en bolig der er særdeles godt vedligeholdt og lige til at flytte ind i.
Boligen, som har en helt ideel planløsning, byder bl.a. på følgende:
– 4 gode værelser
– Stor garage
– 1 badeværelse med badekar og bruseniche samt 1 gæstetoilet
– Stort spisekøkken
– 2 store stuer, hvor der er parketgulv under tæppet
– En fantastisk have
Boligen er beliggende i Ugelbølle, som er en landsby der de senere år har været i stor vækst og hvor fællesskabet er i centrum. Byen byder b.la. på en velfungerende og yderst populær friskole med klassetrin fra 0-6 klasse, Børnehuset Uglen med vuggestue og børnehave, flere dagplejere samt forsamlingshus. Herudover er der anlagt gode stisystemer, hvor det vil være muligt og cykle sikkert blot få km. ind til Rønde, Følle Strand eller med cykelsti hele vejen til Aarhus eller Ebeltoft.
Derudover køre der busser til Grenaa, Aarhus og Ebeltoft flere gange i timen.
Fra ejendommen er du desuden tæt på byens store golfbane, som har en skøn udsigt over Aarhusbugten og Kaløvig.
Ugelbølle er også tæt på en masse fantastisk natur, skov, strand samt få km. fra Nationalparken Mols Bjerge.
En ejendom samt område der uden tvivl er et besøg værd….