Beskrivelse
Gennemrenoveret villa i Bakkekvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/11 – klik på billede –
Drømmer du om en bynær villa, har du nu muligheden for, at blive den næste ejer af dette dejlige hjem. Du bosætter dig på en rolig villavej, og bliver en del af et skønt naboskab, som er beliggende med kort afstand til Vibys mange tilbud.
Velkommen indenfor!
Et yderst velholdt hjem som er gennemrenoveret, men stadig bibeholdt en masse charme bl.a. i form af rå mursten i pejsestuen. De to stuer byder på et suverænt lysindfald, som strømmer ind fra både døre og vinduer. Fra stuen har du en fantastisk udsigt over Viby, som bare skal opleves!
Der er rig mulighed for at indrette både en spisestue og opholdsstue. Yderligere er her et køkkenalrum, hvor køkkenet er fra Svane og renoveret i 2021 og i hvide nuancer. I køkkenalrummet har du mulighed for, at lave enten et lektiehjørne, lege-område eller hvad end du har brug for. Du kan også nyde udsigten fra den sydvestvendte terrasse, hvor du samtidig også kan se de smukke solnedgange. Stueetagen byder også på en dejlig stor entré/hall med klinkegulv og et flot trappeforløb, hvorfra du også kan tilgå husets første badeværelse. En etage med et fantastisk lysindfald, rummelighed, udsigt, kvalitet og masser af hjerterum!
1. salen byder på to værelser, hvoraf ét har udgang til en skøn svalegang hvorfra udsigten kan nydes over området. Derudover er der et kontor samt et badeværelse.
Underetagen/kælderen byder på nogle rigtig gode kvadratmeter! Her er bl.a. stort bryggers, badeværelse, disponibelt rum med udgang til terrasse, viktualierum og et kosteskab.
Bag huset venter en stemningsfuld stenbelagt terrasse og prydbede.
Et smukt, velholdt og skønt hjem på en central beliggenhed, som samtidig også er tæt på indkøb og nem adgang til motorvejsnettet….