Beskrivelse
Lyst og velindrettet rækkehus i grønne omgivelser i Ullerødbyen
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/10 – klik på billede –
Der er en lys og indbydende atmosfære i dette veldisponerede rækkehus, som ligger attraktivt placeret i trygge omgivelser tæt på natur og daglige fornødenheder i Ullerødbyen. Boligen er i to plan, og I får blandt andet tre gode værelser og et skønt køkken-alrum, der sikrer optimale betingelser for det daglige familiesamvær. Der er terrasser både foran og bagved huset, og udearealerne kræver minimal vedligeholdelse. Omgivelserne er særdeles fredelige, og det hyggelige boligområde er omgivet af åbne vidder, rekreative områder, søer og en herlig naturlegeplads. Samtidig er der kort afstand til skole, institutioner og indkøb. I får også let adgang til motorvejen, så beliggenheden er også meget pendlervenlig.
Huset er opført i 2008 i en enkel og stilren arkitektur med rolige flader og store vinduespartier, der sikrer godt indfaldslys i boligen. Planløsningen sørger for god pladsudnyttelse, så her får I fuldt udbytte af samtlige kvadratmeter.
Boligens hjerte er uden tvivl det hyggelige opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Køkkenet er indrettet i et elegant minimalistisk design med hvide, grebsfri elementer og mørke bordplader, og køkkenøen fungerer som naturlig rumdeler. Der er direkte udgang til terrassen, som bliver en skøn forlængelse af opholdsmiljøet i de lune sommermåneder.
I stueplan er der desuden et soveværelse, et badeværelse og et bryggers, mens der på førstesalen er to værelser – det ene med fransk altan – samt endnu et badeværelse
Kontakt EDC og bestil en fremvisning!…