Beskrivelse
Tæt på vand/strand. Her er alt arbejdet gjort, du skal blot flytte ind
På Solgårdsvej 5 i Skodsborg finder du denne total renoverede stuelejlighed. Her kan du flytte direkte ind uden at skulle male eller tapetsere. Nyt badeværelse, nyt køkken, filt på væggene og ny slebne gulve alt det og meget mere. Planløsningen byder på to soveværelser, et badeværelse og to stuer en suite med køkken alrum. Hjemmet er velegnet til parret, den lille familie eller den pladskrævende single. Beliggenheden er særdeles naturskøn med Øresund og Jægersborg Hegn inden for nær rækkevidde.Et par hundrede meter mod øst finder du Øresund og vest Jægersborg Hegn, som indbyder til mange smukke gåture. Busstoppestedet og Skodsborg Station kan nås til fods og kører til Københavns Hovedbanegård på kun 26 min. Får du behov for at benytte dig af dagtilbud og skole, kan begge dele findes på en kort cykeltur, og det samme gør sig gældende for indkøbsmuligheder.Udefra præsenterer den fine 30er ejendom sig pænt med den gule murstensfacade med hvide vinduesrammer og altaner. I entréen mødes du af de ny afhøvlede planker som pryder gulvet, til højre fra entreen tilgår du det ene af de to værelser. I modsatte retning finder du master bedroom, hvor der strømmer et behageligt lysindfald ind fra syd. Badeværelset er top moderne og udført med store grå fliser og separat bruseafsnit med rainshower, her får man helt lyst til at synge i badet. Badeværelset er ligeledes udført med gulvvarme. I det lyse køkken alrum er der for alvor lagt op til hygge og nærvær, køkkenet fra Designa er tidsløst udført i hvidt. Her er gode materialer i centrum, bordpladen er i beigegranit, hvidevarene som rummer køle/fryseskab fra Gorenje, opvaskemaskine fra Gorenje, kombi vaske/tørremaskine fra Siemens, indbygningsovn fra Siemens samt Bora induktionskogeplade med indbygget emhætte.De to stuer en suite adskilles nydeligt af et sæt franske døre, hvilket skaber et godt flow i rumforløbet. Fra den sydvendte stue kan du tilgå altanen, og den omkranses fint af frodig beplantning og har en skøn udsigt over et grønt område.Her flytter du samtidigt ind i en velfungerende ejerforening. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere, Ring: 4542 5500…