Beskrivelse
ATTRAKTVI PLACERING PÅ INDRE NØRREBRO MED STOR ALTAN TIL GÅRDEN
Velkommen til Solitudevej 2, st. tv.!\n\nEn særdeles høj stuelejlighed på 87 kvadratmeter beliggende på en stille sidegade midt i et af Københavns mest levende kvarterer.\n\nLejligheden er istandsat i nyere tid med nye elinstallationer, vinduer og et badeværelse med separat bruseniche, gulvvarme og Vola-armaturer. Planløsningen består af tre værelser: en stue, to soveværelser samt et mindre rum, der kan bruges til walk-in-closet, kontor eller opbevaring. Planløsningen kan nemt ændres, så hjemmet kan følge med livets skiftende behov. Derudover hører brugsret til 2 stks. store kælderrum/værksted til lejligheden, så der er rigeligt med opbevaringsplads.\n\nKøkkenalrummet er et af boligens store trækplastre. I forbindelse med ombygningen er dele af de oprindelige murstensvægge og tømmerkonstruktioner fra 1890’erne blevet frilagt, hvilket giver rummet et industrielt udtryk i bedste New Yorker-stil. Der er desuden mulighed for at installere opvaskemaskine, hvis dette ønskes.\n\nFra køkkenet er der udgang til en dejlig og rummelig sydvestvendt altan, som vender ud mod ejendommens lukkede gårdmiljø. På altanen kan du nyde solen om eftermiddagen, og har du grønne fingre, kan du dyrke dine egne krydderurter og planter.\n\nEjendommen er en klassisk murstensejendom fra slutningen af 1800-tallet, og foreningen er veldrevet med fokus på både økonomi og vedligeholdelse.\n\nLejligheden ligger et stenkast fra Assistens Kirkegård og tæt på handlemuligheder, spisesteder, offentlig transport og Indre By.\n\nPlaceringen giver dig altså det bedste af begge verdener: en rolig oase midt i Nørrebros pulserende byliv.


