Beskrivelse
Velholdt og mulighed for en god begynder villa
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/9 – klik på billede –
Nu udbydes denne originale, men velholdte villa på den side af Solklintvej, som har sikker adgang til Egåen via en trappe for enden af vejen. I kommer til at bo i starten af Egå, med kort afstand til stranden i Risskov eller en hyggelig gåtur ved Egå Marina. Når I kommer ned ad trappen ved åen, kan I følge stien mod Risskov eller marinaen.
Med et boligareal på 140 m² fordelt på én etage og tre gode værelser, er denne bolig ideel for familien, der søger en god indretning og evt. vil åbne op mod køkkenet og skabe en moderne villa med køkken/alrum og endnu mere lys gennem villaen. Den er beliggende på en rummelig grund på 825 m², hvilket giver rig mulighed for udendørs aktiviteter og afslapning i den private have.
Villaen tilbyder bl.a. en mindre entré og en praktisk fordelingsgang, som giver adgang til tre gode værelser med indbyggede skabe og et flot kig mod haven fra to af dem. Der er et rummeligt badeværelse med både kar og bruseniche samt et gæstetoilet. Stuen i villaen er prioriteret højt, så her får I virkelig god plads og direkte udgang til terrassen og den syd/vestvendte have. Køkkenet ligger sådan, at det evt. kan åbnes mod stuen og skabe en mere moderne indretning. Bryggerset, som ligger i forbindelse med køkkenet, er ekstra stort og vil naturligt fungere som den daglige indgang.
I får endvidere en stor, lukket garage, hvilket giver ekstra opbevaringsplads og beskyttelse til bilen.
For de aktive byder området på nem adgang til gode gå- og løberuter samt cykelture langs Riis Skov og vandet mod byen. Egå Engsø er også et besøg værd med sine anlagte stier, aktivitetsplads med sheltere, legeplads og bålplads samt et fugletårn, hvor I kan betragte de mange forskelligartede fugle.
Denne villa på Solklintvej er en unik mulighed for at få et hjem i et af Aarhus mest attraktive områder. En bolig, der absolut bør ses!…