Beskrivelse
STUE LEJLIGHED MED STOR TERRASSE
Det er uden tvivl den herlige placeringen nær Geelskov og Ravnholm Skov, for ikke at nævne idylliske Kragsmose, der gør beliggenheden ganske særlig. Herudover er alle hverdagslige fornødenheder tæt på, og I får tilmed en veldisponeret, lys stuelejlighed i god stand oveni. Inden døre venter tre værelser, et køkken, med spiseplads, en lys og indbydende stue og et flot badeværelse, og derudover har I en stor og solrig terrasser til jeres disposition hvorfra der er en skøn udsigt til parken. Velkommen til jeres næste hjem med adressen Søllerød Park 2. Ejendommen er opført i 1956 og er en del af et charmerende boligkompleks, som er placeret ud til et herligt, parklignende fællesområde. Entréen tager imod jer, og herfra når I det velholdte køkken, der præsenterer sig med hvide fronter og en ovn i ergonomisk højde. Overfor køkkenet finder I det største af værelserne, som modtager et fantastisk lysindfald gennem væg-til-væg-vinduespartiet, hvilket I snart vil erkende er gennemgående for hele hjemmet. Videre føres I til det flotte badeværelse, der er udstyret med et separat bruseafsnit, de to øvrige værelser, som ligger i åben forbindelse og kan møbleres på et utal af måder, og stuen. Herinde oplever I et dejligt opholdsrum med god loftshøjde og et endnu mere gennemtrængende lysindfald end tidligere set qua det brede vinduesparti og den dobbelte terrassedør. Fra stuen tilgår I den fine træterrasse, som endvidere forankrer sig i en lavereliggende fliseterrasse. Her kan I sidde med et godt glas vin og bare nyde udsigten og de ugenerede rammer….