Beskrivelse
Søllerødgårdsvej – præsentabel hvidpudset villa.
Gennemrenoveret og særdeles velholdt hvidpudset villa med sort tegltag og super beliggenhed på en af de rigtig gode adresser i Søllerød. Huset ligger højt, ugeneret og godt tilbagetrukket fra vejen. Her er masser af himmel og dejlig udsigt mod Ravnholm Skov. Søllerød er omgivet af skønne store naturområder og med gode skoler, gymnasie og indkøbsmuligheder indenfor kort afstand. Der er let adgang til både bus og togforbindelser, og hvis du er i bil, så tager det kun 4 min at komme på motorvejen ind til byen.
Villaen rummer hele 290 etagemeter, 206 kvm i stueplan og 83 kvm i en lys og dejlig underetage. Villaen rummer: møblerbar entre med pejs og lille garderobeafdeling samt adgang til endnu et garderobeareal og dejligt stort badeværelse. Fra entreen træder man ind i det store køkken/alrum på over 30 kvm, der ligger i åben forbindelse med den dejlige lyse opholdsstue på lidt over 40 kvm. Køkken/alrum og stue udgør kernen i huset og på hver side af disse skønne opholdsrum befinder sig hhv, forældreafdeling med et dejligt stort soveværelse lige overfor badeværelset, og på den anden side en separat afdeling der kan fungere som teenageafdeling eller gæsteafdeling med eget bad og 2 store regulære værelser. Herudover har man den flotte høje underetage med et meget stort og lyst alrum med store vinduer og dør ud til en hyggelig sydvendt terrasse, skønt stort bryggers/vaskerum og et godt disponibelt rum.
Haven er ugeneret og smukt anlagt med store flotte terrasser, hvor man let finder sol uanset tidspunktet på dagen og flot beplantning.
Endvidere forefindes en carport med et stort isoleret rum, der kan anvendes til flere formål….