Søllerødgårdsvej 35, 2840 Holte

 

Beskrivelse

Majestætisk og helt unik palævilla i ét plan med imponerende dørpartier og 3,40 meter til loftet

Her er chancen for at få en fuldstændig enestående palævilla, der er 100% indflytningsklar og eksklusiv.
Yderst sjældent set med et palæ ét plan! Det giver en udpræget følelse af masser af plads grundet det store stueplan.
Gennemtænkt planløsning og sit helt eget udtryk med de mange karakteristiske buede dørpartier. Ejendommen er igennem de sidste 3 år bygget til og gennemrenoveret, så den fremstår som en helt ny villa. Alt er gennemtænkt i mindste detalje og kun de bedste løsninger og materialer er anvendt.
Kom og lad dig imponere af de smukke sildebens parketgulve i egetræ, den imponerende loftshøjde, de flotte stuklofter (og fornem den behagelige akustik med de usynlige akustiklofter), det lækre køkken samt skabe og badeværelses interiør, den store ugenerte terrasse med udsigt til Ravnholm Skov, o.m.m.
Søllerød er et fredfyldt smørhul nord for København. Omkranset af store majestætiske skove med hundrede års historie. Vi har Søllerød Kro, Kirke og gadekær. Vi har købmand og egen skole, børnehaver og vuggestue. En oase med fortryllende naboskab samt fred og ro for sjælen. Skovene inspirerer til gå-, løbe- og cykelture, mens der kun er 10 minutter til Øresundskysten. I bil er der 20 min. til Kgs. Nytorv og med bus lidt mere en 30 minutter til Nørreport.
Villaen fremtræder præsentabelt og eksklusivt som det helt enestående etplanspalæ blandt Søllerøds smukke ejendomme og palæer.
Inden døre bydes man velkommen i stor forstue med stor skabsvæg til garderobe. Og så velkommen i den store opholdsstue i åben forbindelse til det kæmpe køkken/alrum. De fleste vil ”falde bagover” ved mødet med alle disse kæmpe dørpartier til haven og terrassen samt alt det lys, som dette giver og hertil den imponerende loftshøjde, – det ses yderst sjældent! Fra køkkenet er der åbent (store fløjdøre) til stor spisestue, som endda kan udvides, hvis man har mere end 30 gæster på ugentlig basis 🙂
Spisestuen har nemlig skønt lyst kontor i den ene ende og legeværelse til børn i den anden, som evt. kan inddrages. Endvidere adgang til forældreafdeling med vildt eksklusivt og imponerende stort forældresoveværelse. Selv de bedste suiter rundt omkring på luksushotellerne må blive lidt misundelige på denne størrelse. Soveværelset har udgang til terrasse og afdelingen byder ydermere på kæmpe luksuriøst badeværelse, walk in closet og værelse til baby, motionsrum eller påklædningsværelse.
I den helt anden ende af villaen er der afdeling med eget badeværelse og 2 skønne lyse værelser.
Kælderen er indbydende og højloftet med stort motionsrum/biograf, gæsterum med badeværelse, stort opmagasineringsrum samt bryggers med udgang til haven.
Velanlagt have med stort ankomstparti, sydvendt græsplæne og den store skønne terrasse med sol dagen lang. Der er pænt anlagt hele vejen rundt om villaen med bl.a. udhus (tidligere garage), hævet plateau til køkkenhave, drivhus, mv.
Vi glæder os til at vise jer alle de skønne detaljer og lade jer nyde atmosfæren. Book tid her via siden eller ring på 21 70 00 11….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søllerødgårdsvej 35, 2840 Holte31.500.000 kr.86.669 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.847 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 312 ㎡Grund: 1478 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1957