Beskrivelse
Stilren, spektakulær og nyrenoveret 60’er villa på børnevenlig vej i hjertet af Søllerød
Skøn arkitektur giver daglig glæde og hertil praktisk og alsidig rumfordeling. Villa i moderne stil med masser af lys. Forskudt planløsning giver spændende varieret loftshøjde. Flot stuemiljø med to opholdsstuer adskilt af imposant fritstående væg op til ovenlysvinduerne. Begge i åben forbindelse til lækkert køkken/alrum med superlækkert oprindeligt klinkegulv, ovenlys og skøn udsigt til haven. Nænsomt, men gennemgribende renoveret i 2015 med respekt for husets stil og arkitektur. Smukt anlagt – og meget hyggelig samt solrig og funktionel have med plads til både terrasser, fodboldbane, gyngestativ, Bamses villa, busket blomster-eng, køkkenhave og nydelige svungne blomsterbede.Skøn, lys og fri beliggenhed centralt i Søllerød, som igennem de sidste flere hundrede år er tilpasset ind i områdets store gamle danske skove. Placeret med masser af luft og ”himmel” her på den langsgående skråning ned imod Det Danske Schweiz.Tegnet fremsynet af Arkitekt m.A.A. Hans Frederiksen og Niels Holm i 1958/1959 for bygherre Civilingeniør Jørgen Barfod Mange arkitektoniske og elegante effekter er benyttet, som bl.a. det flotte indirekte lysindfald over køkkenbordet og ovenlyset der falder ned langs den fritstående væg til opholdsstuen. Gennem begge ovenlyspartier er spærene fritlagte og solens stråler kaster flotte skygger, som bevæger sig over dagen som solens gang. Der er også den flotte dobbelte brede hoveddør, de forskudte plan med dels den brede trappe med de smukke trin fra værelsesafdelingen samt den lille forsænkning til køkkenet, så der kommer niveaufri adgang til terrassen. Køkkenet byder endvidere på åben pejs, superlækkert oprindeligt klinkegulv og skråtstillet endevæg med flot indirekte lysindfald fra siden; – giver en fed visuel arkitektonisk effekt. Endvidere kan nævnes den skrånende taghældning, som giver varieret lofthøjde, højt til loftet og spændende rum-oplevelser. Den imponerende bruseniche med glasvæg næsten 3 meter op imod loftet og det store ovenlys, hvor lyset kastes ned. Det er næsten som at bade under åben himmel. Den geniale forældreafdeling med gennemgang via badeværelset ud til walk-in closet og videre ud i villaen. Og udefra villavejen ses det ultra-skarpe look i gule håndstrøgne teglsten, de sorte langsgående bånd, de klassiske bøgehække samt de præcist aftegnede skråtstillede havemure, som giver den helt perfekte kant som et unika af en arkitektonisk perle. Ja, man kunne blive ved … :-)Udendørs er der tilført imponerende Bornholmsk granit fra Mærks’ tidligere villa, stilrent cykelskur samt en yderst veltilplantet og oplevelsesrig have. Her er blomstereng på den lidt vilde og utilpassede facon, her er fodboldbane, her er gyngestativ, her er blomster, bede og frugttræer. Her er terrasser; – både den indbydende lounge terrasse ude i haven med bålfad og de allersidste solstråler samt den super funktionelle lige ud foran køkkenet. Terrassegangen foran forældreafdelingen er overdækket, så en kop te kan nydes eller sommernatten tilbringes, hvis man trækker madrassen ud :-)En helt oplevelse for sig med denne på en gang fine funktionelle have, der samtidig er busket og blomsterrig og børnevenlig. Her er endda en lille stige over hegnet til naboens legekammerater. En have så dejlig som denne ser man sjældent.Selve villaen har ejer beriget med nye vinduer, det lækre nye badeværelse, stilrent lækkert nyt hvidt køkken med Corian bordplade, som passer perfekt til det stramme design. Nyt hoveddørsparti, nye egeparketgulve i den lækre ekstra brede fordelingsgang, opholdsstue og forældresoveværelse, nye klinker i entreparti og bryggers, o.m.m. Alt udført i 2015.Villaen indeholder: Entre/stor fordelingsgang samt adgang til bryggers med god plads, vaskesøjle, etc. Der er 4 børneværelser samt eget badeværelse heroppe i øverste niveau. Et par trin ned ad den smukke brede trappe til opholdsrummene med ”forstue”/ekstra spisestue/dansegulv/luksusplads og den smukke fritstående væg med fri passage på begge sider ind til opholdsstuen. Et enkelt trin ned til køkken/alrummet med sin helt egen skønne familie-hyggestemning kombineret med arkitektoniske finesser samt udgang til (og udsigt til) den skønneste terrasse og have. Der er fra fordelingsgangen adgang til forældreafdeling med walk-in closet, badeværelser og soveværelse ud mod haven.Der er flot anlagt carport med integreret adgang om bag villaen i smukkeste Louisiana stil.Beliggenheden er ligeledes helt i top her på en af de mest eftertragtede villaveje i det skønne skovrige og kuperede Søllerød.Søllerød er et skønt kvarter for dem som ønsker fred og ro, og hvor børnene kan trives på trygge villaveje. Her kan man nyde den smukke natur tæt på, mens man kan høre fuglenes fløjten i træerne. Søllerød er præget af historisk eksklusiv stil, med et særdeles smukt og kuperet landskab, perfekt til den glade cykel-/løbe-entusiast. Samtidig har Søllerød store skove (Kirkeskoven, Geelsskov og Ravnholm Skov) og søer samt flotte gamle bygninger, bl.a. Søllerød Kro og Kirke, palæerne i renæssance stil, gadekæret, blomsterhandler, museum mv. Her er der også mulighed for, fisketure, tennis, golf, o.m.m. Man er i gåafstand til Vangebo Skole og Søllerød Købmanden. Der er få kilometer til Øresundskystens lystbådehavne og sandstrande. Gode busforbindelser lige om hjørnet og hurtig tilkørsel til motorvejsnettet samt kort afstand til Holte Station og gode indkøbsmuligheder i Holte Midtpunkt og Nærumvænge Torv. Et fantastisk sted at bo og vokse op.Ring for yderligere information og fremvisning på 21 70 00 11 ….