Søllerødlund 3, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

ARKITEKTONISK GENISTREG I SØLLERØD

Det er en vild visuel oplevelse, som arkitekt Tor Johansson har skabt ved at tilknytte en første sal til det allerede eksisterende hus på en ugeneret og diskret beliggenhed i Søllerød. Foruden arkitektoniske genistreger er alle materialevalg fra øverste hylder, ligesom både æstetik og funktionalitet er prioriteret. Det gennemrenoverede hus har fem værelser, fire badeværelser og en lækker underetage med blandt andet vinkælder, mens det markante opholdsrum med en svævende bro over køkken-alrummet er en unik løsning. Udendørs folder en parklignende have med egen sø sig ud.Beliggenheden i Søllerød er rolig og tilbyder jer alt, hvad I mangler, for herfra er der hurtig adgang til København med S-tog fra Virum Station mindre end tre kilometer fra adressen. Motorvejen nås også efter få minutter bag rattet. Skolebørnene sendes afsted til fods, og der er indkøbsmuligheder 700 meter fra huset, mens blot 400 meter til Ravnholm Skov giver anledning til at starte dagen med en forfriskende løbetur. Den omfattende renovering og forvandling af huset med tilføjelse af ny første sal er foretaget i 2022. Blandt højdepunkterne er massivt sildebensgulv i stueetagen og på første sal, mens alle fliser i badeværelser og kælderen med klinker er fra det spanske firma Porcelanosa. Designarmaturerne er i den lækre kvalitet, som italienske Fantini udfører, og det eksklusive snedkerkøkken med Quooker er udført af Køkkenskaberne ApS. Der er desuden ny varmepumpe og gulvvarme i huset.Indretningen har skabt et fantastisk samspil mellem lys, former og materialer med opholdsrummet, der smelter køkken, alrum og stue sammen som en naturlig kerne i hjemmet. Her skaber loftshøjden og vinduerne mod tre verdenshjørner en arkitektonisk oplevelse, mens havedøren lader sommerbriserne strømme ind. På samme etage er et stort soveværelse med eget badeværelse samt endnu et badeværelse og et oplagt kontor med havedør. Førstesalen har yderligere et badeværelse og tre værelser, som bindes sammen af en fed løsning med en bro henover opholdsrummet. Nedenunder er vinkælderen med indkig gennem markante vinduer fra kælderens ankomstområde samt endnu et badeværelse og en række attraktive disponible rum. Den private, ugenerede grund er en stor parklignende oase med egen sø, gode terrassearealer og opvokset beplantning, som fuldender det solrige uderum….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søllerødlund 3 , 2840 Holte19.500.000 kr.53.425 kr/㎡Ejer Udgifter: 11.202 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 297 ㎡Grund: 1466 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1978Sidste tilstandrapport er fra: 2023-07-26 check den her

Søllerødlund 3, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Alles ist væk, væk, væk, som de synger i Svinedrengen…

Gå med i lunden, så spidser vi munden, og fløjter den gamle sang om kærlighed. Ja, det omkvæd i den gamle Liva-Weel-sang får man lyst til at synge foran huset i Søllerødlund. Ikke fordi vi er i en lund i Søllerød, men fordi huset i Søllerødlund er kærlighed ved første kig, altså, hvis man vel at mærke er til moderne villaarkitektur. Og den følelse forstærkes for alvor, når man åbner hoveddøren og går indenfor.Bortset fra fundament og stueetagens ydermure er alt nyt, alt dufter nyt, alt er nøgent og uberørt. Egentlig var det et sørgeligt parcelhus fra 1978, men alles ist væk, væk, væk, som jo også er en sang, ikke fra Liva Weel, men fra HC Andersen og Svinedrengen. I dag står her et nyt, arkitekttegnet og pivlækkert hus fra 2022 på 461 etagemeter, hvor de 164 m2 ligger i underetagen. Højt til loftet, wow for en fornemmelse af rum. Med døre og vinduer fra gulv til loft er det et hus med masser af lys. Også fra oven, hvor lyset fra Månen og Mælkevejen drysser ned. Gaggenau i køkkenet og en fest af en vinkælder i underetagen. Grunden er på 1.466 m2 med sø og siv i bunden af haven med Ravnsholm Skov og Vangeboskolen lige om hjørnet. Haven er en gartners svendestykke, smuk og spændende er den. Det bliver vist ikke meget bedre i Søllerød.Søllerød lever et tilbagelænet og for mange et ukendt liv bare 20 minutter nord for København. Sådan skal det være. Civiliseret, dannet, diskret og historisk er den med kirke, Michelin-kro, gadekær, blomsterbutik, slot og skov. Og selvfølgelig et lille museum, for Søllerød tager sin egen, lille historie alvorligt. H.C. Andersen kom her, og Edvard Grieg komponerede en af verdens mest spillede klaverkoncerter i Søllerød. Søllerød er en autentisk tidslomme med kuperet morænelandskab og en interessant kulturhistorie. Her er fornemme palæer og landsteder, hvor flere af dem er opført i 1700-tallet. Villavejene er karakteristisk grønne med levende hegn og mange store træer. Søllerød er en landsby, hvor hjertet altid klapper….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søllerødlund 3 , 2840 Holte20.500.000 kr.56.164 kr/㎡Ejer Udgifter: 10.662 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 297 ㎡Grund: 1466 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1978