Beskrivelse
INDFLYTNINGSKLAR MURERMESTERVILLA MED TO NYE BADEVÆRELSER.
Velkommen til Solrødvej 40 i Brønshøj.
Her udbydes en klassisk murermestervilla til salg, på hele 214 etagemeter fordelt i tre plan. Villaen er beliggende i et attraktivt villakvarter med mange børnefamilier, på en 847 kvadratmeter stor grund. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.
INDRETNING: Indbydende entré med fordelingsgang og trappeforbindelse til husets førstesal. I grundplan byder planløsningen på et fint soveværelse, som også kan bruges som gæste- eller kontorværelse. Herfra videre adgang til en stor og lys opholdsstue, med smukke sildebensgulve og med direkte udgang til den overdækkede fliseterrasse. I stuen har sælger indrettet sig med sofaarrangement og læseplads ved den snedkerlavet bogreol. Via dobbeltdøre fra stuen, træder vi videre ind til det store og moderne køkkenalrum med spiseplads. Her er plads til hele familien, brændeovn og udgang til den store og private baghave. Køkkenet er et nydeligt grebsfrit elementkøkken med granitbordplade og tilhørende hårde hvidevarer. Til sidst byder grundplan på et nyt og lækkert badeværelse fra 2023. Her er separat brus, toilet og gulvvarme. 1. sal: Her får man den perfekte disponering, med adgang til tre gode soveværelser og endnu et badeværelse. Badeværelset er nyt ligesom i grundplan og byder på separat brus og toilet. I husets underetage byder kælderen på 64 gode kvadratmeter, som er indrettet med to gode disponible rum, vaskerum og toilet med brus. Kælderen har også egen indgang.
EJENDOM: Rød murermestervilla fra 1948, med integreret tilbygning fra 1968, som i alt byder på 214 etagemeter fordelt i tre plan. Huset er arkitekttegnet og byder på mange gennemførte detaljer med indbyggede skabe, sildebensparket og ingen uudnyttede kvadratmeter. Villaen opvarmes med fjernvarme og har nyere termovinduer. Grunden udgør hele 847 kvadratmeter og har god plads til selv den mest pladskrævende børnefamilie.
OMRÅDE: Du er centralt placeret i villakvarteret mellem Brønshøj og Vanløse med tæt tilgang til indkøb, fitness, transport, skole og Utterslev Mose. Dine nærmeste naboer er en bred blanding af børnefamilier. Her er også kort afstand til Husum Parken, der oser af liv og glade dage. Her er ligger skolen, legepladserne og fodboldklubben med kunstgræsbanerne. Busser nås hurtigt på Frederikssundsvej eller Husum Torv (2A, 5C og 350S). S-tog og Metro ved Islev st. eller Vanløse st. inden for 5-10 min.
SKOLEDISTRIKT: Husum Skole. I indskolingen har vi 2-voksen ordning i 15 lektioner om ugen. Det betyder, at der både er en lærer og en skolepædagog i klassen. Skolepædagogen er både i skoledelen og i KKFO om eftermiddagen og er sammen med børnene fra de begynder i KKFO d. 1.maj i 0.kl. til de overgår til klub i maj i 3. klasse. Vi har særligt fokus på overgange i børnenes liv og i børnenes dag i det hele taget. Det er vigtigt, at børnene er trygge i deres hverdag og at de oplever en sammenhæng i deres dag – fra de møder om morgenen og til de hentes om eftermiddagen. I udskolingen har vi mange initiativer, der skal hjælpe eleverne træffe gode beslutninger i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Særlige talentforløb, strukturerede feedbacksamtaler flere gange årligt med eleverne fra 6. klasse for blot at nævne nogle få. Styrket udskoling på Husum Skole 2020/2021 | husumskole (aula.dk) Skolens medarbejdere sætter en ære i at lave en undervisningsramme, der sikrer, at alle vores elever udnytter deres potentialer og bliver parate til næste skridt i livet, når de forlader Husum Skole. Skolen er flittige brugere af Åben Skoletilbud, hvor elever for undervisning uden for klasseværelsets rammer. Vi har et samarbejde med Det Kongelige Teater og vores elever lærer om de klassiske kunstarter og danser ballet i 4 klasse og synger opera i 5. klasse. Husum Skole er Rettighedsskole under UNICEF, hvor der sættes fokus på børns rettigheder i Danmark og ude i verden. Husum Skole er Københavns Kommunes første affaldsfrie skole og har generel opmærksomhed på miljø og bæredygtighed. Når man bor i skoledistriktet, er man garanteret en plads på skolen!
Ring og bestil en fremvisning allerede i dag på tlf. 3889 1444