Beskrivelse
Velholdt og rummelig villa på attraktiv adresse i Veflinge
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/4 – klik på billede – Med en stor, vestvendt have lever denne velholdte villa helt op til sin hyggelige adresse, hvor I netop har hjemme på solsiden af Solsiden. Villaens 120 boligkvadratmeter (jf. BBR) suppleres af en god kælder på 60 ekstra kvadratmeter (jf. BBR), og dermed er det familievenlige udgangspunkt allerede på plads. Det skyldes ikke mindst den attraktive beliggenhed i Veflinge, hvor den er aktuel i fjernvarmeplanen.I får hjemme centralt i den lille by, som byder på de vigtigste fornødenheder til familielivet. I har rundt regnet 200 meter til den lokale daginstitution, mens Havrehedskolen og Veflingehallen ligger i byens sydlige ende. Veflinge ligger ligeledes nær Morud og de skønne naturområder, som området kaster af sig, og I har endda kun otte kilometer til Søndersø, 10 kilometer til motorvejen og 18 kilometer til centrum af Odense.Villaen fra 1964 er løbende opdateret og vedligeholdt, og derfor er planløsningen også mere moderne, end man kunne forvente. Det udspiller sig blandt andet i det lyse og indbydende køkken-alrum, som har egen udgang til haven. De øvrige opholdsrum består af to store stuer, der smukt bindes sammen af et sæt franske døre. I den centrale stue er pillebrændeovnen placeret, så flest mulige rum får glæde af den. Dertil består villaens stueplan af to store værelser foruden et badeværelse, som er placeret ved husets rummelige entré. Et stort vaskerum, et ekstra toilet og et par store disponible rum udgør kælderen. Villaen ligger på en 1.083 m2 stor grund, så også udeområderne tilbyder rigeligt albuerum. Faktisk går en smal stribe af haven hele vejen ud til Bystævnet, så I har jeres egen private genvej. I finder huset lidt tilbagetrukket fra vejen, og da forhaven er overvejende grusbelagt, er mængden af havearbejde stadig overkommelig. Derimod er den nydelige baghave både fin og frodig, og den byder på flere hyggekroge, hvoraf den læfyldte, overdækkede terrasse udgør den største.Kontakt os hos EDC Søndersø for at høre mere ved en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…