Beskrivelse
Utrolig velholdt villa med god planløsning og skøn have
Vi kan her byde velkommen til en utrolig flot og velholdt villa på hele 149 m² opført i 2008, med en attraktiv beliggenhed og en super god planløsning – som passer perfekt til den moderne børnefamilies behov.
Villaen er bygget i moderne stil og her får I masser af plads – både inde og ude.
Hjemmets hjerte er uden tvivl køkken/alrummet. Her er plads til at samle hele familien omkring spisebordet, alt imens I kan nyde madlavningen fra køkkenet. Køkkenet er stort og har godt med skabe og skuffer samt god bordplads, så alle kan være med i madlavningen uden at gå i vejen for hinanden. Fra køkken/alrummet er der udgang til den store flisebelagte sydvestvendte terrasse og den gode, lukkede have, som er nem at holde.
Fra køkken/alrummet er der også adgang til husets “børneafdelingen”, hvor der er hele 2 gode værelser – med masser af lysindfald fra de store vinduer. Desuden et ekstra børneværelse eller kontor samt et flot børnebadeværelse med brus.
Stuen er delvis åben forbindelse med køkken/alrummet. Stuen åbner sig flot, med sine store flotte vinduer fra loft til kip og kaster det smukke dagslys ind i stuen fra alle sider. Her er der god plads til at have den helt store familiesofa samt udgang fra stuen til en dejlig sydvendt terrasse.
Forældreafdelingen byder på et skønt soveværelse med skabe og direkte adgang til badeværelse med både spabadekar og brus.
Boligen byder også på et praktisk bryggers, hvor der er godt med skabe og plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Ønsker I ikke at have gæsterne igennem bryggerset, er der også en indbydende entré, hvor I nemt kan byde velkommen til alle, denne vej ind til huset.
Desuden hører også en stor carport (hvor der er “snuppet” en bid af denne til et ekstra udhus) samt et isoleret værksted.
Dette hjem er beliggende på en stille, lukket vej, i et skønt boligområde, som byder på et væld af aktive børnefamilier. Her er desuden et super godt stisystem med hurtig og nem adgang til alle legekammerater, skoler, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, station, mv. – og rig mulighed for at komme ud og nyde den omkringliggende natur…
Så leder I efter et super dejligt hjem, som er lige til at flytte ind i, så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af jeres (måske) nye hjem….