Beskrivelse
Charmerende villa i Timring
Vi har netop fået denne skønne villa til salg, med 147 veldisponerede kvadratmeter, plus integreret garage, dobbelt carport og en herlig grund i et dejligt nærmiljø. Villaen er både smuk og klassisk med facader i sarte gule toner, og med gesimser, et smukt tegltag og vinduer som alt sammen er flot tilpasset husets byggestil. Grunden omkring villaen er på 1445 kvm, der fint omkranser huset med store gamle træer og en spændende anlagt have. Ejendommen er løbende renoveret, alle tage er udskiftet og 1. sal er renoveret i 2021 og køkkenet i 2022, hvilket har givet et indbydende og stilsikkert hjem med spændende indretningsløsninger og masser af anvendelsesmuligheder. Hjertet i villaen, er stuerne og med åben adgang i mellem og videre til køkkenet. En smuk Dovre brændeovn sætter prikken over iet. Husets hall og indgangsparti, er en smuk oplevelse, hvor der er åbent op gennem begge etager, og hvor villaens smukke trækonstruktion kan betragtes fra begge etager. Badeværelset ligger i stueplan, og er lyst og charmerende. Yderligere et værelse plus et opholdsrum, finder man på 1. sal, hvor der også er et pragtfuld lys indfald. Hele 1. sal har åben forbindelse, kun opdelt af halve lette vægge, hvilket skaber en spændende og lys etage, hvor de store ovenlysvinduer og gavlvinduer er til glæde i alle rum på 1. salen. I forlængelse af huset er der tilbygget en garage, og i bunden af denne er der indrettet bryggers. På havesiden er der en stor og dejlig overdækket terrasse, liggende i læ og mod syd med udsigt til haven. Fri af huset er der yderligere en dobbelt carport og redskabsrum, bagsiden mod haven, er veludnyttet til brænde. Omkring hus og garage er der gårdsplads og en hyggelig anlagt have, med forskellige rum og terrasser, alt efter humør og hvad man vil bruge haven til. Timring har knap 700 indbyggere, og byen ligger tæt på Vildbjerg (3 km) og også Tjørring og Herning. Der er skole i byen fra 0-6 klasse, mens overbygningen på Vildbjerg skole, ligger blot 1 km fra byen. Transport til og fra byen er nem, med kort afstand til motorvejsnettet. Adressen på Solsortevej, er en rolig beliggenhed med blandede familier i alle aldre, og her er godt naboskab og sammenhold generelt i byen. Der er aktivitetstilbud, sports- og idrætshold af forskellig slags i byen, og også mulighed for arrangementer som bl.a. fællesspisning, byfest, koncert, foredrag mv….