Beskrivelse
Stort fritidshus med mange værelser i Dronningmølle
Fornuftigt prissat fritidshus med masser af plads og en skøn og attraktiv beliggenhed i dejlige Dronningmølle. Huset byder på overraskende mange sovepladser, da her både er tre soveværelser i hovedhuset og et anneks med tre ekstra pladser. Her er således plads til hele familien og gæster, der ikke ønsker at køre hjem efter en god frokost eller grillmiddag i den store udestue, der løber i fuld huslængde på over ti meter og er mere end fire meter bred. Stue og spisestue ligger i åben forbindelse med vestvendte vinduer og god loftshøjde, så her er lyst og lækkert. Stuen ligger halvåbent til køkkenet. Desuden badeværelse. Huset er i fin og indflytningsklar stand, og der er lagt helt nyt tag på huset i 2021.Grunden er tilpas stor og meget solrig med to terrasseområder. Grunden ligger placeret med en skøn udsigt ud til marker, så man kan ligge i sofaen eller på en liggestol ude i haven og nyde den rolige og afslappende udsigt, så langt øjet rækker. I øvrigt er der flere bærbuske i haven, så I har mulighed for at plukke lidt frisk velsmag til at toppe isdesserterne. Og I får et praktisk skur til opbevaring af cykler, haveredskaber og brænde.Beliggenheden er fredelig og uforstyrret, så I her kan regne med at råde over et afslappende hideaway til både weekendture og ferier. Det tager kun cirka et kvarter at gå til stranden og indkøbsmulighederne og naturligvis endnu kortere på cykel. I kan også gå til Tegners Museum og skulpturpark, der ligger i den anden retning i cirka samme korte afstand. Det er et fantastisk område med gamle, høje træer, som nemt kan blive et lige så yndet sted som strandområdet. Dronningmølle ligger midt mellem de to populære og livlige sommerbyer Gilleleje og Hornbæk. Det tager seks minutter i bil til begge. Velkommen til et populært område og et fritidshus, der fremstår klar til at blive taget i brug.• Tre soveværelser plus anneks• Fantastisk dejlig og stor udestue• Femten minutters gåtur til stranden…