Beskrivelse
En helt fantastisk og unik ejendom i det hyggelige A/F Møllevang som ligger midt i naturrige omgivelse.
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/10 – klik på billede –
En helt fantastisk og unik ejendom i det hyggelige A/F Møllevang som ligger midt i naturrige omgivelse. Her har man Kongelundsskoven som nabo, og ikke langt til vandet hvis man er til en dukkert i Øresund, eller gåture langs vandet.
Spiller man golf har man Dragør Golfklub lige om hjørnet. Og hvis man har interesse for heste og rideture i den skønne natur, er der heste på de mange nærliggende gårde.
Når man bor på Solsortevej 5 får man en ejendom, hvor der er højt til loftet med masser af lys og en dejlig stor have.
Husets hjerte er det store køkken-alrum og stue ud i et. Store vinduespartier og i alt 5 ovenlysvinduer søger for at boligen fremstår lys og indbydende. Her er god plads til samvær for hele familien. Soveværelset er dejligt stort og i tillæg får man endnu et værelse. Herudover et dejligt stort badeværelse med både brus og kar. I det veldisponerede bryggers får man masser af opbevaringsplads bag skabsvæggen med skydelåger, samt både vaskemaskine og tørretumbler. Oveni alt dette endvidere 2 rigtig gode hemse med masser af plads. Fra stuen og soveværelset er der direkte udgang til den store træterrasse.
I forlængelse af carporten – hvor der både er plads til bil og cykler – findes et fint disponibelt rum som i dag benyttes som fitnessrum.
Grunden som er på ca. 700 m2. er primært udlagt med græs, randbeplantning og enkelte større træer.
A/F Møllevang er en rigtig hyggelig og velfungerende Andelshaveforening, hvor alle medlemmer kan have det trygt og godt. Her er god plads og luft imellem husene med brede grusveje med græsrabatter og lettilgængelige adgangsforhold. Her er vand hele året og offentlig kloakering. Lidt ligesom et almindeligt parcelhuskvarter, men meget hyggeligere. Foreningen har ingen forventninger om, at havelodderne ser ud på en bestemt måde, men de skal dog fremstå præsentable. Se mere info på https://afmoellevang.dk/…