Beskrivelse
Velholdt villa med hyggelig have nær Tuelsø og grønne områder
Velkommen til Solvænget 22, hvor I finder denne pæne 1-plans villa der er opført i 1964 med en planløsning der breder sig over 114 kvm samt en indbygget udestue på 19 kvm samt udhus. Her får I en villa, hvor I får mulighed for at sætte jeres eget præg. I starter jeres nye boligkapitel ganske centralt i Sorø nær skoven og Tuelsø som I nemt kan spadsere til og, hvor hverdagens bekvemmeligheder er inden for gåafstand. Det gælder både diverse indkøbsmuligheder, legeplads, offentlig transport, mens pasningsmuligheder og skole – privat såvel som offentlig skole, kan nås på en kort cykeltur. Sorø Hallen med et stort udvalg af sportsaktiviteter for både store såvel som små blot ligger få minutters cykeltur fra hjemmet. I bydes velkommen til etplansvillaen ved carporten, hvorfra I kan træde tørskoede ind i vindfanget, hvor I får adgang til bryggers samt viktualierum. Fra fordelingsgangen får I adgang til tre værelser, der nemt kan indrettes til skønne børne-/ungeuniverser og eventuelt et kontor ligesom I her har et separat toilet op til det tilstødende badeværelse med badekar og plads til vaskemaskine.Det originale køkken ligger lige op til den rummelige vinkelstue, og her vil I måske overveje at åbne helt op til et stort køkken/alrum. På nuværende er der et gennemgående skab mellem køkken og spisestueafdelingen, hvilket også har sin charme.Fra den rummelige stue kan I træde direkte ud i den vestvendte udestue, hvorfra der kommer gode lysindfald. Her kan I sidde og nyde de skiftende årstider, og hvor sommeren forlænges samt med udsigt til den pæne forhave med farverig beplantning og nydelig græsplæne.Dertil et stort soveværelse med indbyggede skabe med indgang fra stuen.I baghaven kan I se frem til en fliseterrasse og en skøn vildtvoksende have med farverig og herlig beplantning. Dertil et drivhus….