Solvænget 5, 3520 Farum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rummelig og gedigen familievilla på attraktiv beliggenhed i Farum

Farum er en fantastisk by som rammen om familielivet. Her får alle medlemmer af familien mulighed for at udleve en bred vifte af interesser, mens naturen folder sig storslået ud rundt om hele byen. Infrastrukturen letter hverdagen, skolerne og daginstitutionerne er velrenommerede og I kan finde alt i byen, lige fra hyggelige spisesteder, god shopping og alt indenfor indkøb til en bred vifte af sportsklubber og foreninger. På Solvænget 5 kommer I til at ligge midt i det hele. Med to minutters gang til Akacietorvet får I indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet, og om sommeren vil børnene elske at være blot 5 minutters gang fra Doktorens Bugt, byens egen, lille badestrand. Og her er det ikke bare beliggenheden, der tæller op. Slet ikke, endda. På Solvænget 5 tilbyder sig en både flot, velholdt, charmerende og rummelig villa, med plads til hele familien. Fra vejen bliver I budt velkommen af en flot, stor indkørsel med plads til flere biler, der fører op under en god carport. Herfra åbner hoveddøren op og inviterer indenfor til tre velindrettede plan, der fordeler sig over stueetage, førstesal og en fuld og yderst brugbar kælder. I stueetagen er pladsen hovedsaligt fokuseret omkring fællesarealerne og her får I masser af plads til både samværet i hverdagen og til fejringer af livets begivenheder i venner og families selskab. Her finder I et lyst og rummeligt spisekøkken, der er sat lækkert i stand med dobbelt-/kombiovn, amerikanerkøleskab og Quooker, samt to lyse og indbydende stuer, der ligger i åben forbindelse med hinanden. Fra den ene af stuerne åbner dobbelte terrassedøre op til en skøn, sydvendt terrasse, der i sommerhalvåret fungerer som en naturlig forlængelse af de skønne stuer. I stueplan finder I desuden et godt værelse, en rummelig entré samt vindfang. På husets førstesal finder I tre lyse og indretningsvenlige værelser og husets ene badeværelse. Fra det ene af værelserne heroppe er der altandør ud til taget af stuen, hvor der nemt kan etableres en stor, solrig, sydvestvendt tagterrasse. I kælderen er pladsen fordelt over et stort værksted, fyrrum, et stort rum med brus, som er oplagt for jer, der drømmer om at etablere det store wellness badeværelse. Her er to store, disponible rum, ekstra toilet, bryggers og et praktisk vaskerum. Hernede får I masser plads til den pladskrævende hobby, til opbevaring og måske endda til en stor teenageafdeling. Villaen fremstår flot og velholdt og fuldkommen indflytningsklar, og det velholdte udtryk fortsætter i den dejlige have. Her fortsætter herregårdsstenene fra den store indkørsel på den skønne, solrige terrasse i baghaven, hvorfra I har fri udsigt over haven og masser af plads til både loungemøbler, langbord og grill. Vi glæder os meget til at invitere jer indenfor….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Solvænget 5 , 3520 Farum6.995.000 kr.31.256 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.976 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 178 ㎡Grund: 1208 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1952