Beskrivelse
FLOT OG VELHOLDT LANDBRUGSEJENDOM MED 6,2 HA JORD
Den perfekte ejendom til familien, som drømmer om at bo i naturskønne omgivelser og med bedste muligheder for heste- eller anden dyrehold. Her er god mulighed for jagt med egen vildtremise og to søer.
Ejendommen er beliggende på kanten af Ruds Vedby med rolig og trafiksikker cykelvej til skole. Her er en skøn udsigt ud over landskabet. I forbindelse med beboelsen er der en stor parklignende have med flot beplantning, hyggelig gårdsplads, skønt terrasseområde m.v.
Her er passet godt på tingene og beboelsen fremtræder i pæn og velholdt stand med dejlige store rum. Herudover er der en god anvendelig udbygning med stor garage, hobbyrum og fyrrum med træpillefyr samt en stor overdækning med carport og god opbevaringsplads.
Det samlede jordareal udgør godt 6,2 ha, som er fordelt på to jordstykker. Jorden er pt. bortforpagtet som landbrugsjord. Jagtretten er til købers disposition med det samme.
Indeholder: Entré med trappe til 1. sal. Dejlig stor vinkelstue med udgang til haven. Stort køkken/alrum med godt indrettet egetræskøkken. Herfra er der udgang til skøn terrasse og haven. Soveværelse med eget badeværelse. Stort bryggers. I forbindelse med entréen er der et ekstra badeværelse. 1. sal: Stort alrum/repos med plads til en hjemmearbejdsplads. 2 store værelser.
En virkelig flot og velholdt ejendom med en skøn parklignende have.
Ruds Vedby byder bl.a. på indkøbsmuligheder, skole med SFO og sportshal, daginstitution og friluftsbad. Her er gode busforbindelser og der går tog til Slagelse og mod København (med skift i Tølløse). Kort afstand til de naturskønne omgivelser ved Tissø og Dianalund med butikscenter. Jyderup mod nord og motorvej E20 mod syd kan begge nås på 15-20 min….