Beskrivelse
VILLA FRA 2022 NÆR HORNBÆK PLANTAGE
Det er et utroligt stilrent udtryk, der møder blikket, når I ruller ind på den velplacerede koteletgrund med adressen Solvej 4B i Hornbæk. Villaen er fra 2022 og rummer således de mest ajourførte løsninger, der bidrager med den højest tænkelige komfort i jeres dagligdag. Udover pragteksemplaret af et hus er der beliggenheden, som placerer jer tæt på alt, hvad I måtte få brug for i dagligdagen.Hornbæk Plantage vil fremadrettet blive et eftertragtet tilflugtssted, når tempoet skal skrues ned, for de grønne trækroner udfolder sig under 500 meter fra hoveddøren. Bevæger I jer hele vejen igennem det vidunderlige vildnis, vil stranden og vandet give sig til kende efter en overkommelig distance på knap halvanden kilometer. Det er dog ikke kun imponerende natur, der gør området eftertragtet, for også offentlige transportmuligheder, skole, dagtilbud, indkøbsmuligheder og et rigt foreningsliv er inden for en radius af to kilometer. Den stilistiske og moderne etplansvilla er opført af eurodan-huse i 2022, og foruden rene linjer og et nydeligt udtryk kan I glæde jer over de mange komfortløsninger, som er prioriteret i hjemmet. Herunder er der installeret et BWT-anlæg, Nilan-genveksanlæg, en luft-til-vand-varmepumpe og netop dén planløsning, som enhver familie drømmer om med voksenafdeling, et børneafsnit og et rummeligt opholdsmiljø. Det kipførte akustikloft med to anseelige ovenlysvinduer løfter stemningen, rumfornemmelsen og -klangen i det indbydende og charmerende køkken-alrum. Grå fronter og gyldne greb i køkkenet samt den tapeserede væg mod dagligstuen bryder med det hvide og bidrager med en varme i rummet, alt imens den gode arbejdsplads og Quookeren gør det til en leg at anrette måltiderne. Både her og i dagligstuen en suite er der dobbelte terrassedøre, der på harmonisk vis forener inde og ude. Voksenafdelingen består af et soveværelse, et walk-through-closet og naturligvis eget badeværelse med en vældig bruseniche. Dertil indtager børnene tre store værelser, og endelig er der et viktualierum, et praktisk bryggers og endnu et badeværelse med brus.Haven er allerede veletableret, og I skal se frem til at indtage den ugenerede have med græsplæne, et solrigt terrassemiljø og rigeligt med plads til køretøjerne….