Sølvgade 95 4-th, 1307 København K

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

FLOT LEJLIGHED PÅ SØLVGADE MED STOR, SOLVENDT ALTAN

Kom og bo på Sølvgade! Indbegrebet af København, når storbyen viser sig på allerklareste, københavnske manér med Søerne lige til den ene side og Ørstedsparken, Botanisk Have og resten af Indre By på den anden side. Velkommen til en knivskarp og charmerende lejlighed, der giver jer meget at glæde jer til.En entré folder lejlighedens 108 kvadratmeter let og elegant ud, for den giver adgang til både et flot køkken-alrum, to værelser og en stue – eller et værelse og to stuer en suite alt efter præference – samt et nydeligt badeværelse med vindue. Det, som I har kig på her, er umiskendeligt en formfuldendt københavnerlejlighed, når den tager sig bedst, strammest, sirligst ud med alt fra fyldningsdøre, stukkatur og store dannebrogsvinduer for et dejligt lysindfald. Køkkenet får I ligesådan i et omhyggeligt design med indbyggede greb i mørke flader, så lad endelig snakken flyde frit fra kok til beværtningens gæster, der kan tage plads lige om hjørnet. Og hvis vejret er til det, er det måske ikke engang alrummet eller stuernes klassiske dragende atmosfære, der bliver jeres favoritplads: Gå da ud på den store, solrige altan.Det bliver ikke meget bedre end med en sydvestvendt altan, der tilmed giver plads til snak og selskab. Heroppefra i solen får I udkig over et skønt lukket gårdmiljø – og det er også hernede, at I kommer til at parkere cyklerne sikkert efter fyraften. Alt sammen i en ejendom fra 1882, der præsenterer sig absolut indbydende ude fra vejen.I vil hurtigt lære løberuterne at kende med én, to, tre omgange rundt om Sortedams Sø, mens også Fælledparken kan blive en del af turen. Ad samme linje har I altså ikke langt til velbesøgte caféer, restauranter og barer mod vest, mens Indre By byder på en endnu længere liste af stamsteder, som I endnu har til gode at lære at kende, hvis I da ikke allerede er godt vante med Københavns indre by- og kulturvelstand. Vi glæder os til at møde jer herude foran summende Sølvgade 95!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sølvgade 95 4-th, 1307 København K5.995.000 kr.55.509 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.869 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 108 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1882