Beskrivelse
Sjældent udbud på den nok bedste adresse i Skanderborg direkte til søen
På attraktive Sølystvej i Skanderborg oplever man en ro af en anden verden, og det skyldes ikke kun den tilbagetrukne placering fra vejene. Snarere er det et udtryk for den effekt, livet i første række til vandet medfører. Denne yndige rødstensvilla med lyse, regulære rum byder på udsigt fra alle tre etager, og så er det selvfølgelig bådebroen, der cementerer glæderne.Når solen står højt, i månens sølvlignende skær eller klædt i en blød tåge, tager udsigten over Skanderborg Sø pusten fra jer. Villaen ligger med et usædvanligt langt kig og uden nabo til den ene side, hvorfor man får ekstra kvaliteter her. Den sydvendte have beliggende direkte ned til søen, betyder at I har solen fra morgen til aften, hvilket er helt unikt.I supplement med idyllen er man fordelagtigt nær centrums fristelser såvel som det praktiske med skole, daginstitution og indkøb.Bådebroen er en unik force med terrasse til, så man kan tage ophold og komme helt tæt på vandet. Det er oplagt at have en båd liggende, ligesom kajak og kano hurtigt sættes i vandet. Endvidere frister udearealet med den overdækkede gårdhave, morgensolsterrassen ud for køkkenet og terrassen under åben himmel, der akkompagneres af en græsplæne og afstemt beplantning.Udsigten er ingenlunde et overstået kapitel, for den tager absolut pusten fra beskueren i udestuen, hvor panoramavuet er af en anden verden. Fra den store stue og køkkenet betragtes herlighederne også, og hertil kommer en stue mere på etagen. Bemærk loftshøjden, og hvordan dagslyset flugter på tværs af rummene. På første sal gives tre værelser og et badeværelse med brus, og heroppefra træder Skanderborg Sø frem i et nyt perspektiv, der selvsagt også er slående. Selv i kælderen med tre disponible rum, et bryggers og et gæstetoilet har I kig til vandet.Skanderborg Sø er kort sagt omdrejningspunktet for denne charmerende, lyse og veldisponerede villa….