Beskrivelse
Sjældent udbudt beliggenhed med direkte udsigt til Lemvig Sø
Hvis I drømmer om at bo særligt skønt, så er det værd at læse videre. Sjældent sættes huse nemlig til salg på denne side af Lemvig Sø, og med en skøn, vestvendt udsigt over vandet er det heller ikke svært at forstå, hvorfor beliggenheden er eftertragtet. I et solidt hus fra 1948 får I 67 m² i stueplan og en brugbar kælder i tilsvarende størrelse, og I kan vælge at gå én af to veje. Enten kan I opdatere den nuværende bolig, eller I kan gribe muligheden for at starte forfra og se Sølystvej 23 som en byggegrund.
Sølystvej udgør en lukket vej, som ligger tæt ved Rema 1000. Dermed er der heller ikke langt til den øvrige bymidte, og I kan ligeledes hurtigt nå havnemiljøet. Det umiddelbare nærområde er rigt på ruter til gå- eller løbeturen, hvor stien omkring søen eller op gennem Ekkodalen er de mest oplagte.
Villaen er bygget i røde mursten, og hvide vinduespartier i flere fag bidrager til et godt lysindfald indenfor. Der er desuden en muret og lukket carport lige ved huset. Stueplan ligger godt hævet over vejniveau, og en lille entré byder jer velkommen indenfor. Herfra ledes I hurtigt videre til villaens hyggelige køkken, som igen skaber forbindelse til boligens to sammenhængende stuer.
Fra begge stuerne er der en skøn udsigt over søen, så solnedgangen over vandet kan nydes både fra sofaen og fra spisebordet. Stueplan afrundes af et lille toilet ved entréen, og det er også her, I finder trappen til kælderen. Denne rummer en separat afdeling med et badeværelse og to gode disponible rum i boligkvalitet, foruden et par rum til opbevaring.
Grunden er på overskuelige 266 m², og da baghaven grænser op til de skovklædte bakker, som kendetegner Lemvig, får I en komplet ugeneret have, som samtidig bringer naturens farver helt tæt på.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø
Lad os tage en snak om mulighederne – kontakt os på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning….