Sømarksvej 140, 5471 Søndersø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

En eksemplarisk familievilla – totalrenoveret bolig med lækre materialer

Åbent hus med tilmeldingskrav 6/12 – klik på billede – De har defineret villavejene og familielivet i et halvt århundrede, og der kommer snart en dag, hvor den sidste af de klassiske 70’er-villa er renoveret. Den dag vil man begynde at gøre byggehistorisk status. For hvordan gjorde vi egentlig, da vi moderniserede størstedelen af den danske boligmasse? Allerede nu kan vi give en lille forsmag på konklusionen, for der er ingen tvivl om, at denne totalrenoverede familievilla i Søndersø er mere end kvalificeret til at føje et kapitel eller to til det endelige værk.Essensen af et hus består af fire vægge og et tag – resten er det, der gør huset til en bolig. Netop et par gule murstensvægge og et tag var det eneste, der stod tilbage, da man i starten af 2022 kastede sig ud i arbejdet med at forvandle en stort set original etplansvilla fra 1972 til en flot familiebolig anno 2022. Projektet er mere end lykkedes, og alt fra de konstruktive og tekniske detaljer til den imponerende veludførte indretning er gennemtænkt, allerede inden den første farverige 70’er-klinke blev pillet ned.Først benyttede man lejligheden til at foretage konstruktive opgraderinger. Alt er gravet ud og nyisoleret, så man har kunnet lede fjernvarmen ind gennem soklen og etablere gulvvarme i hele huset. Samme vej er fibernettet kommet ind, og al teknikken er samlet i et højskab i boligens nye, lækre bryggers. Allerede her tager I forskud på det flotte, ensartede materialevalg, der kendetegner hele huset, og hvor man ikke har sparet på noget.En helt ny planløsning er også kommet til, så indretningen ligner til forveksling et helt nyt hus. Tre værelser udgør en passende børneafdeling, der samler sig omkring det ene af boligens badeværelser. Det andet baderum tilhører alene den skønne forældreafdeling, som også har walk-in-closet. Her får I endda dobbelt bruseniche med specialfremstillet unidrain. Begge badeværelser byder desuden på smukke, mørke fliser i de respektive brusenicher, mens de brede, sandfarvede gulvfliser giver den sidste finish.El, kloak og VVS er naturligvis fornyet, og den indflytningsklare stand taler for sig selv. Fra det bagerste badeværelse har I kig tværs gennem huset og videre ud i haven, og I får maksimal udnyttelse af de 167 boligkvadratmeter (jf. BBR). Det bedste gemmer vi næsten til sidst, for opholdsrummene er helt i særklasse. Køkken-alrummet byder på ovenlys over køkkenøen, mens diskrete akustiklofter slår en behagelig grundtone an. Indbyggede spots og emfang i kogepladen tegner rummet skarpt op, og lamelvæggen skaber en elegant ramme om forbindelsen til opholdsstuen.Både stuen og køkkenet har udgang til haven, hvor den nyanlagte sydterrasse er klar til første forårsdag. Det nye plankeværk indrammer desuden det hyggelige gårdhavemiljø på østsiden af huset, hvor den tidligere carport i dag er konverteret til et par anvendelige disponible rum.I finder det hele i ét af byens bedste kvarterer – tæt på sø, grønne områder og med et stærkt socialt fællesskab blandt naboerne. Glæd jer til vængefesterne – men start med at kontakte os for en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sømarksvej 140 , 5471 Søndersø2.895.000 kr.16.744 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.412 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 167 ㎡Grund: 853 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1972