Beskrivelse
Charmerende, landlig og prisbillig ejendom blandt marker i Kærum
På en lille lukket og ugeneret vej blandt marker byder vi nu velkommen i en helt fantastisk ejendom. Helt tilbage i år 1858 blev dette hus bygget, og det emmer af charme, tradition og landlig idyl. Drømmer I om at flytte livet helt ud på landet? Så tag et kig på denne boligperle!Det historiefyldte hus står rigtig pænt, charmerende og velholdt med gul facade og gråmalede vinduesrammer, og så er der solceller på taget. Matriklen, der ligger imellem den lille grusvej og de åbne marker, byder desuden på udhuse, depotrum og et værksted med adskilt indgang – der er altså styr på praktikaliteter såvel som plads til hobbyliv. Beliggenheden kalder på afslapning under åben himmel, og det er der heldigvis også plads til på f.eks. den lille terrasse, på altanen fra førsteetagen eller i den solrige have – de to sidstnævnte har en fantastisk udsigt over landskabet. Dertil kommer en skøn, lysfyldt udestue, der forlænger sommeren, og et hyggeligt drivhus, som selvfølgelig også kan bruges som orangeri.Der er også solvarme og centralstøvsuger indlagt i ejendommmen.Som I nok kan høre, er scenen for landlig idyl sat, og så fortsætter alt det herlige indenfor. 146 m2 af hyggelige og charmerende rum fordeler sig nemlig over to plan, og også herinde kan I nyde den helt unikke udsigt. Værelsesafdelingen findes på førsteetagen med tre gode værelser (hvor der jo er udgang til en skøn, vestvendt altan på det største) og en repos, mens stueplan byder på en entré, et køkken-alrum, en stue, et bryggers og et brusebadeværelse. Herlighedsværdi er der nok af, for fritlagte bjælker løber langs lofterne, gamle, flotte døre forbinder rummene og landskabet inviteres indenfor ad de brede vinduer, og i stuen smelter inde- og ude sammen i forbindelse til udestuen. Det hele er desuden særdeles velholdt trods husets høje alder, og så vil de fleste kunne føle sig hjemme her med plads til både familien og parret.Alt dette placerer sig rigtig godt i den lille landsby Kærum på en lukket, uforstyrret grusvej, hvor I blot får to nærtliggende naboer. De yngste kan frit og trygt lege på vejen, og I kan blot sænke skuldrene og nyde naturen. Foruden kirke og gårdbutik finder I ikke meget mere end marker og åbne, rolige vidder her i Kærum. Alligevel kan hverdagens gøremål klares blot fem minutter væk i bil i Assens eller i Ebberup, hvor et aktivt byliv byder sig med supermarkeder, skoler og pasningstilbud – og i Assens: kyst og strand.Alt dette skal opleves med egne øjne, så kom til en fremvisning!…