Beskrivelse
DEJLIG OG VIRKELIG IDYLLISK ETPLANSVILLA, BELIGGENDE MIDT I FYNSK NATURPARADIS, MED EGEN SKOV OG SØ
Omgivet af skov og marker finder du dette skønne, hvide hus med sprossede vinduer og klatreroser, der smyger sig op ad ydermurene. Her oplever du den fynske natur fra sin bedste side. Det første, der møder dig, når du ankommer til ejendommen, er den fredfyldte atmosfære med træer og grønt hele vejen rundt. Her kan du virkelig nyde fuldstændig privatliv uden mulighed for indkig fra naboer.Selvom huset ligger idyllisk på landet, er du blot 7 minutter fra både Vissenbjerg og Tommerup Stationsby, hvor du finder et væld af handlemuligheder, daginstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter. Desuden er huset kun 8 minutter fra motorvejsnettet og mindre end en halv time fra Odense.Når du træder indenfor i boligen, bydes du velkommen i en rummelig og lys entré med praktiske klinker på gulvet. Tilstødende finder du et lille bryggers i åben forbindelse med entréen, hvor der er plads til vaskefaciliteter og opbevaringsmuligheder. Fra entréen er der også adgang til husets badeværelse, der er holdt i lyse nuancer med træbordplade og træhylder, som tilføjer en varm atmosfære. Der er desuden indlagt gulvvarme. Husets planløsning er opdelt i en værelsesafdeling og en opholdsafdeling. I boligens nordøstlige del finder du de tre værelser, hvoraf et af værelserne fungerer som gennemgangsrum og derfor er ideelt til kontor, hobby- eller legerum. Herfra er der adgang til to fine og rummelige værelser med træplanker på gulvet og udsigt til den omkringliggende natur.I husets sydvestvendte ende finder du opholdsafdelingen med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Fra entréen kan du gå direkte ind i det imponerende køkken, der strækker sig langs hele den ene langside. Det flotte køkken fra HTH er yderst velholdt og byder på masser af opbevaringsplads samt moderne hvidevarer. Der er også plads til et hyggeligt spiseområde. Herfra kan du fortsætte videre ind i den hyggelige, lyse stue med brændeovn.Både fra stuen og køkkenet er der udgang til den store sydvestvendte stenterrasse gennem to flotte dobbeltdøre. Denne terrasse er ideel til dem, der elsker en dejlig sommerdag i haven. Den rummer både plads til grill, loungemøbler og spiseområde, så her er der rig mulighed for at samle hele familien i sommerhalvåret.Grunden er på næsten 1,5 ha og er et sandt paradis for naturelskere, da du her får din helt egen skov med et rigt dyreliv, egen sø samt rolige græsarealer, familien kan boltre sig på. Med til ejendommen hører også et stort værksted.Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning!…