Beskrivelse
Indbydende sommerhus med kort til vandet
Velkommen til et veletableret sommerhusområde, som er omgivet af skøn natur og som byder på en dejlig badestrand og et godt fællesskab. Nr. 27 er beliggende ud til en stille vej med en max fart på 30 km/t. Fra grunden er der vandudsigt. Søndbjerg Strandvej 27 er et charmerende sommerhus, som løbende er vedligeholdt og som er indrettet med et indbydende, lyst og rummeligt opholdsrum samt 3 gode soverum. Køkkenet fremstår pænt og velholdt og badeværelset er nydeligt og lyst. Opholdsrummet har et behageligt lysindfald, gode indretningsmuligheder og udgang til de 2 skønne solterrasser. Begge terrasser er lukkede, så der nemt kan holdes styr på såvel børn som hunden samtidig med at der ugeneret kan solbades. Terrasserne er etableret af professionel i september 2020 og er begge lukkede. Fjernes væggen i køkkenet og lægger man værelset til, kan man lave den om til et åbent køkkenalrum, hvor der kan et opføres et nyt køkken. Herved får man et større køkken og et større rum. Ejeren har installeret Mitsubishi varmepumpe, som kan fjernstyres via telefonen. Om vinteren kører den på en 10 graders funktion. Grunden er anlagt så den er nem at holde og den store plæne indbyder til boldspil og hyggelige stunder med familien. Her er anlagt en god flisegang omkring hele sommerhuset, som fint binder de 2 dejlige terrasser sammen, hvor man kan evt. sætte et udendørs bad op. Fra sommerhuset er der blot 200m til områdets dejlige badestrand med sandbund og som ligger i læ for vestenvinden og er derfor også velegnet til kano mv. Her er en rampe til båden, så mulighederne for aktiviteter er mange. Her er ligeledes en god vandrerute af Hjertestien, der går gennem kuperet terræn med krat, skov og vandløb, med et rigt fugleliv, samt mulighed for at se ræve og råvildt. Sommerhuset er i dag tilmeldt et udlejningsbureau hvor lejeindtægten i 2021 var på kr. 48.500.- hvor de 44.000 er skattefrie. Sælger oplyser, at der er indlagt fibernet 150/150 mbit. Der er mulighed for 1000/1000 mbit.; …